Sabrina Fanø - serie # 3
Kriminalroman
Mellemgaard
2014
paperback
320
Bedømmelse: (5/6 stjerner)
Vi er i denne roman ude i en anden stil end de forrige to romaner i samme serie. Forfatteren har her skrevet en rigtig thriller med gys og gru for alle pengene.
En ung pige, der har været med i et reality-serie på en mindre tv-kanal, begår en sen aften selvmord ved at køre sin bil ind i et stort træ med vilje. Hun har lige modtaget endnu en giftig sms, hvor hun bliver svinet til på groveste vis.
Et par uger senere forsvinder endnu en af de unge piger der har været med i den samme serie, og en sammenhæng begynder at kunne anes.
Sabrina Fanø har endelig konstateret, at hendes til tider lidt naive fremfærd og nysgerrige journalistsind, helbredsmæssig ikke har godt af at hun er kriminalrapporter på den lokalradio hun arbejder på. Så hun har kastet sig over politik og sundhed og det går rigtig fint i spænd med hvad hun vil som journalist.
Skæbnen vil så at hendes kollega der har overtaget hendes område med kriminalstof skal pludselig på barselsorlov i 4-5 uger og hendes chef lokker Sabrina til at overtage tjansen, og som om det ikke er nok, skal hun have en engelsk skuespiller med sig på slæb de første par uger. Han skal spille en kriminalrapporter i sin næste tv-rolle og skal se hvordan sådan en arbejder. Så der er lagt i suppegryden til Sabrina.
Med denne bog har Pia Reesen Brønnum virkelig slået fast med syvtommer søm at hun er krimiforfatter med stort K – bogen er slet ikke til at lægge fra sig igen når man først får den åbnet. Den er meget spændende og fanger en lige fra starten af. Hun formår at fastholde læserne på bedste vis. Romanen får klart min anbefaling og flotte 5 stjerner.