To små piger

Der bliver oprettet en ny afdeling indenfor Rigspolitiet. Den skal opklare gamle henlagte sager. Der bliver peget på den ellers nu pensionerede Konrad Simonsen som leder af dette nye taskforce. Da han bliver præsenteret for denne nye jobmulighed er han ikke meget for det. Han hygger sig derhjemme med at gå i haven og ikke mindst at være sammen med sine børnebørn.

I starten af 80´erne i forsvinder den 13 årige pige, Mona Büllow. Konrad Simonsens chef giver ham dengang ledelsen af efterforskningsholdet, der skal forsøge at finde Mona. Han tager afsted sammen med sin makker Troulsen. Samtidig begynder der en ny praktikant.

De ankommer til Gulhavn, en lille provinsby hvor alle kender hinanden. Her får de hjælp af to af de betjente der hidtil har arbejdet med sagen – de kommer fra Holbæk politikreds. Da Simon og Troulsen får set nærmere på det arbejde deres kolleger har udført indtil videre, er det ikke imponerende politiarbejde, de finder. 

Den lørdag formiddag Mona forsvinder, skulle hun sove hos en veninde. Det var den historie pigen fortæller sin mor inden hun tager hjemmefra. Men hun kommer aldrig frem. Først mandag morgen melder moderen Mona savnet, da det går op for hende, at datteren ikke er hos veninden, men tilsyneladende er blevet væk.

Lidt senere får politiet et brev hvor der står et Mona er død, og en beskrivelse af hvor hendes tøj befinder sig. En enkelt politibetjent bliver sendt ud til det sankt hans bål brevskriveren hentyder til. Forbløffelsen var stor da tøjet rent faktisk blev fundet der.

Praktikanten er ”Komtessen”, Natalia Von Rosen. Da hun ankommer har ”Simon” helt glemt hun skulle komme, men det tager hun i første omgang helt stille og roligt. Hun ankommer i en flot dyr bil og lejer som det første en suite på byens hotel, hvis nu hun skulle være nødt til at overnatte i byen. Det er nogle forbløffede politifolk der ser til, mens deres nye praktikant slår sig ned på chefens kontor, for at arbejde derfra. 

Nu er der til gengæld forsvundet endnu en pige fra det samme område. Sagerne ligner hinanden og umiddelbart tror politiet at de to sager hænger sammen – så nu haster det med at finde en gerningsmand. 

 

Anmeldelsen: 
Det er ret smart af forfatter parret Søren og Lotte Hammer at “opfinde” dette nye taskforce. Idet der nu ikke er grænser for hvad de kan finde på. Alle emner kan nu puttes ind i en gammel sag, og kun fantasien sætter grænser, og det er plausibelt at det er en ældre herre der bliver sat til at lede sådan et hold efterforskere, idet at hans rolle kræver hjerne og ikke fysik. 

I denne første sag, har de valgt den første sag, at Konrad Simonsen har ledet i sin tid som leder af drabsafdelingen. En forsvindingssag der ligger tråde til utænkelig hemmeligheder i en by hvor alle mener de kender hinanden. 

Historiens plot hænger rigtig fint sammen og forfatterne evner at fortælle fængslende og man har bare lyst til at få mere og mere at vide. Efterhånden som historien udvikler sig, så bliver det mere og mere uhyggeligt, det der foregår – læseren bliver godt underholdt.

Hovedpersonen Konrad Simonsen er yderst underholdende, kompromisløs og han skal vist være glad for at han har sin “Komtesse”. Hun sørger for at han beholder begge ben på jorden og fremfor alt husker at han er pensionist og har brug for “time-outs”.  Konrad Simmonsens rolle kan sammenlignes med Hercule Poirot, han fordeler rollerne og sætter tingene sammen. Han har derudover en fantastisk tør humor, der er yderst underholdende. 

Beskrivelsen af området krimien foregår i er let genkendeligt og alle kender infrastrukturen i sådanne små byer, med gadespejle i ethvert vindue. Læseren bliver ligeledet præsenteret for en broget skare af indbyggere i byen hvor racisme, misbrug af forskellig slags og hemmeligheder præger bybilledet. 

“To små piger” er bestemt en krimi der varmt kan anbefales. Krimielskeren bliver forkælet med gennemarbejdet spænding.

 

Søren og Lotte Hammer har ligeledes skrevet: 

Konrad Simonsen-serie: 

1. Svinehunde (2010) 

2. Alting har sin pris (2010) 

3. Ensomme hjerters klub (2011) 

4. Pigen i Satans Mose (2012) 

5. Den sindssyge polak (2014) 

6. Elskede Heidi (2015) 

7. Mørkemanden (2016) 

8. To små piger (2017) 

9. Mirakelbarnet (2018) 

10. Soldier Blue (2019) 

 

Rosa (2017) – standalone – historisk roman 

 

Faktaboks: 

Titel: To små piger 
Forfatter: Søren og Lotte Hammer 
Genre: Kriminalroman – #7 i serien om Konrad Simonsen 
Forlag: Gyldendal 
Udgivet: 2017
Sider : 433
Bedømmelse:
 5 out of 6 stars (5 / 6)

Bogen er lyttet hos mofibo – oplæst på glimrende vis at Karsten Pharao