Uro

Uro omkring Ungdomshuset.

Uro Book Cover Uro
Axel Steen
Jesper Stein
Kriminalroman
Politiken
2012
Alle formater
408

Bedømmelse: (5/6 stjerner)

Denne roman er første bind i serien om Axel Steen. Han er 38 år, fraskilt, og har ikke helt vænnet sig til at det er sådan det er.

Han har en lille datter, Emma med sin ex-kone. Pigen er 5 år gammel som han er far for hv. 2 weekend. Hvor hun oveni købet er i weekend-børnehave, fordi far altid er på arbejde.

Der bliver fundet et lig der sidder op af muren indtil Assistens kirkegård i midten af København. Dagen før fundet har politiet ryddet Ungdomshuset. Dette medfører naturligvis en del Uro fra de autonome. Derfor er området omkring Ungdomshuset spærret af og bliver bevogtet af politiet.

De to betjente der har tjeneste nær kirkegårdens mure, har intet set.

Offeret har fået tæv, er klædt som autonom. Han er kvalt og har hænderne bundet bagpå ryggen med en strip som kun politiet bruger. Han har ingen id-kort på sig. Det eneste der fastslår hans identitet er to tatoveringer. En af en ørn med to hoveder og en anden med en dato på der ikke umiddelbart giver mening.

Piver er autonom i mild grad, han ser et overvågningskamera, får den indskydelse at det kunne være godt at snuppe det - og det var nok ikke en god ide!

Da det viser sig at offeret er en albansk narkokurere som er udvist af Danmark for bestandig. bliver sagen temmelig speget for Axel og resten af efterforsknings-holdet. Sagen bliver ikke nemmere da PET melder sin ankomst.

 

Dette er den første bind i serien om Axel Steen. Han er en kompleks og spændende person  som man kun har lyst til at tilbringe mere tid sammen med.

Han er enspænder på en helt speciel måde, han kører et elegant sololøb, lige indtil han har nok "guld" til at kunne imponere sin chef og de andre på holdet. Dette gør så at han ind imellem bliver meget upopulær og bringer sig selv i unødig fare.

Historien holder 100 procent og der er spænding til den sidste side. Uro bærer meget præg af at forfatteren selv er "københavner" med indgående kendskab til beboere og kultur i den tunge bydel, hvor alle folkeslag skal enes om pladsen.

Det bliver spændende at læse de næste bøger i serien.

Giver bogen 4 stjerner