Tyven

Tyven Book Cover Tyven
Ulrik Langen
Historisk fagbog
Politikens forlag
2015
364

Bedømmelse: (6/6 stjerner)

Niels Heidenreich var født i fattige kår. Hans far var degn i en lille landsby og lønnen var ikke særlig god.

Hans mor var til gengæld rigtig god til at bruge penge. Dette drev faderen til drikfældighed  og en dag forsvandt han ud af deres liv. Niels mor stod tilbage med 2 børn og anede ikke sit levende råd. På det her tidspunkt er Niels en meget kvik dreng, det han ikke fik lært i skolen, lærte han sig selv. Han var meget intelligent og han sugede lærdom til sig. Han blev rigtig dygtig til matematik, kemi og fysik.Han fremtid virkede lovende, når han først fik sin studentereksamen så ville lykken være gjort.

Problemet var blot, han blev aldrig student. Familien var nødt til at flytte til København, langt væk fra moderens kreditorer og pludselig er det Niels der står med ansvaret for familien og som afvikler af den store gæld hans mor har skaffet ham på halsen.

Sådan starter historien om manden der stjal og ødelagde et af de største danefæ der nogen sinde er fundet i Danmark.

I Kongens skatkammer ligger de to store guldhorn der nogen tid forinden var blevet fundet af tilfældige danskere, og nu var kongens ejendom. Niels der på det her tidspunkt er guldsmed, urmager og optiker bliver fristet, langt over evne.

Dette er en historiebog udover det sædvanelige. Den er 100 % autentisk. forfatteren har gjort et fremragende stykke detektiv arbejde. Alle fakta i bogen er hentet fra gamle optegnelser, og Ulrik Langen har gjort meget ud af at komme med henvisninger, det beviser hvor han har sine oplysninger fra.

Jeg har en stor historisk nysgerrighed, som her har fået fremragende næring, det er information på en meget underholdende måde, idet historien er skrevet som en roman.

Den er letlæselig og superinteressant. Man bliver inviteret med ind stuen hos hovedpersonen uanset hvor han befinder sig og hans liv har bestemt ikke været kedeligt.

Man får et indblik i livet i København i slutningen af 1700 tallet - start 1800 tallet. På godt og ondt.

Hvis du er nysgerrig omkring hvor vi kommer fra og hvordan samfundet har ændret sig siden dengang, så er dette bogen for dig.
Den får 5 flotte stjerner herfra - var topunderholdt.