Illa Isabella

Illa Isabella Book Cover Illa Isabella
Per Lau Jensen
Roman historisk
Hovedland
2015
alle
210

En ældre forfatter har bosat sig i en gammel villa. Han forsøger at skrive en roman i en ny stil i forhold til de kriminalromaner han normalt skriver.

Han har svært ved at finde inspirationen men efterhånden som han får begyndt er det ligesom han finder inspirationen i det gamle hus. Ved siden af huset ligger der en kirkegård. Bag denne ligger der en kirkegård, og en ”fattigmands”kirkegårdsafsnit. Her ligger der en grav hvor der ligger en Isabella. Gad vide om hun har noget med huset at gøre? Og hvorfor ligger hun her og ikke i den indviede jord ?

Han finder nogle gamle dagbøger helt tilbage fra branden på Christiansborg i 1884. Efterhånden som han får sig arbejdet ind i disse optegnelser åbner historien sig for ham.

Hans faste rengøringshjælp er taget på ferie og hendes niece kommer og overtager jobbet så længe. Hun får imidlertid problemer med sin kæreste og sammen finder forfatteren og hende ud af at hvis hun bor i villaen så finder kæresten hende aldrig. Men man kan jo tage fejl.

Hans roman handler om manden der opførte villaen omk år 1900. Han var en forretningsmand der handler i smør og cykler og andet der virker som en god forretning.  Han er en vellidt mand det mest af sit liv. Han finder en smuk kone og får en datter – Isabella. Men som årene går kan han ikke holde sig fra andre og yngre kvinder.

Romanen er en parallelfortælling hvor vi følger både forfatterens og hovedpersonen i hans roman. Indimellem smelter historierne lidt sammen og de oplever de samme ting.

Jeg har været godt underholdt og særlig den historiske del hvor vi runder branden på Christiansborg, Titanic og starten af 1. verdenskrig er meget appellerende til min indre historienørd.

Jeg giver 3 store stjerner for bogen.