Lelle kører rundt i sin bil – nat efter nat. Han leder med lys og lygte efter sin datter Lina, der nu har været forsvundet i 3 år.
Lelle kørte selv for hende den dag hun forsvandt. Hun blev sat af ved et busstoppested og siden er der ingen der har set hende. Der stod en anden mand ved stoppestedet, men både ham og chaufføren hævdede bagefter at pigen ikke var med, da bussen kørte. Men hvor blev hun af ?
Tabet af datteren har gjort Lelle til kæderyger. Datterens foragt for netop cigaretter, gør mindet om hende mere tydeligt når han ryger – han kan for sit indre øre høre, at datteren skælder ham ud. Han har intet tilbage i sit liv nu – konen er rejst. Lelle kan ikke sove om natten – han har kun et håb – håbet om at finde Lina.
Silja har mødt Thorbjørn på nettet. Nu er hun flyttet ind hos ham. Han bor langt ude på landet på en ødegård og Thorbjørn, som hun kun kender via nettet, viser sig faktisk at være en del ældre end både hun og datteren Meja havde forestillet sig. Meja har fra starten af bestemt ikke lyst til at bo på en slidt, øde og beskidt gård inde midt i skoven.
Lelles ekskone har fundet en psykolog-kæreste og har oprettet en Facebook-side omhandlende Lina´s forsvinden. De har arrangeret et fakkeltog i forbindelse med at datteren nu har været væk i 3 år. Hun kan ikke forstå at Lelle ikke er mere aktiv på de sociale medier. Lelle kan tydelig mærke at ekskonen skyder skylden over på ham – det er hans skyld at Lina er væk !
Derfor fortsætter han sin desperate jagt efter bare den midste mulighed for et livstegn fra Lina. Han endevender alt hvad han møder på sin vej: Skove, skure og forladte gårde, nat efter nat.
Meja møder en sen aften tre drenge ved en skovsø, tæt på hendes nye hjem. De er i gang med at fiske. Især den yngste af drengene Carl Johan virker rigtig sød og inden Meja ser sig om er hun forelsket i denne lidt spøjse unge mand. Hun kommer fra et misbrugerhjem og har aldrig prøvet at bo i et hjem hvor der altid er mad i køleskabet og mennesker at tale med, der aldrig er fulde, skæve eller går rundt uden tøj på og maler besynderlige malerier.
Derfor bliver hun fristet, da Carl-Johan invitere hende med hjem til den gård han og brødrene bor på. De bor sammen med et ældre forældrepar der taget imod Meja med åbne arme.
En dag forsvinder en anden pige, der til forveksling ligner Lina rigtig meget …
“Sommermørke” er en debutroman af den svenske forfatter Stina Jackson. Hun har her indfanget et klassisk landsbysamfund, hvor alle kender hinanden, og tager sig godt af sine egne og naboen.
Ingen forstår hvad der er sket med Lelles datter, men alle er interesserede i at hjælpe og støtte, ikke mindst den lokale politimand er en god støtte for Lelle. Det er tydeligt at det piner lovens lange arm, at den ikke kan strække sig langt nok ud. Han ønsker virkelig at finde Lena.
Samtidig bliver den lidt mystiske familie, som Meja flytter ind hos, også respekteret. Der er ingen der kender noget til dem – andet end at de holder sig for sig selv, børnene går ikke i skole og familien er nærmest selvforsynende med livets fornødenheder. Skulle man driste sig til at besøge dem, mødes man med en sund skepsis.
Sorg og desperation er gennemgående tema i bogen. Lelles sorg er altoverskyggende, men også at mænd og kvinder sørger forskelligt er tydeligt her. Lelle er aktiv i sin sorg og ekskonen har en passiv sorg.
Handlingen bygges op af de to hovedpersoner som kun kender hinanden perifert i starten. Lelle er Mejas skolelærer. Så historien bliver sendt frem og tilbage mellem disse to det meste af romanen igennem og dette er med til at gøre bogen spændende og fængslende.
“Sommermørke” er bestemt en bog fyldt med uhygge, spænding og dybtfølt og nærmest desperat sorg – glæder mig meget til den næste fra forfatterens hånd.
Faktaboks:
Titel: Sommermørke
Forfatter: Stina Jackson
Genre: Kriminalroman
Forlag: Lindhardt og Ringhoff
Udgivet: 2019
Sider: 304
Bedømmelse: 
(5 / 6)
Anmeldereksemplar fra forlaget.
