Halsløs Gerning – en Sæby krimi

Halsløs Gerning - en Sæby krimi Book Cover Halsløs Gerning - en Sæby krimi
Sæby krimi #2
Tom Oxager
Krimi
Mellemgaard Forlag
2015
Alle
221

Bedømmelse: (4/6 stjerner)

Denne bog er genial som sommerferielæsning. Det er nr 2 i en serie der foregår i den lille by Sæby i Nordjylland.

Den lille politistation kommer på arbejde, da en af byens bumser, en enlig, drikfældig og usoigneret midaldrende mand, findes på det lokale bibliotek med brækket hals, en tidlig morgen.

Overvågningskameraet viser at gerningsmanden er en mand i camouflagedragt og med mørk sminke i ansigtet. Lige umiddelbart er der ingen grund til at den stakkels mand må lade livet. Da en lokal kaptajn lider samme skæbne bliver mysteriet helt håbløst. De to personer kender slet ikke hinanden.

Oveni dette lider politistationen af interne personaleproblemer, efterforskningslederen er kommet til at se lidt for meget til en af sine efterforskere - i sin fritid. Det er ikke rart da deres fælles chef finder ud af det.

I denne roman er det nemt at se forfatterens kærlighed til byen, alle personerne i denne roman er "opfundet" med humor og varme tanker. Der er mange personer med i bogen men dette er ikke noget problem, idet forfatteren starter bogen med et persongalleri så man altid kan slå op hvem personerne lige var.

Denne bog er en rigtig hyggebog med et sjovt persongalleri, hvor alle kender mange af personerne i byen. Handelstandforeningen spiller en stor rolle i bogen med alt det politiske snik snak det medføre.

Jeg giver den 3 store stjerner.

(Visited 298 times, 1 visits today)