Den fremmede gæst

Alice er i starten af 40´erne og er enlig mor til 3 børn. to teenagere og en lille pige på 5 år. Derudover har hun ansvaret for 3 umulige hunde, hvoraf hun ufrivilligt har “arvet” 2 af dem

Hendes forældre er begge ramt af alzheimers og Alice har installeret et webcam i deres lejlighed – så hun kan tilkalde hjælp hvis tingene skulle løbe af sporet.

Hun forsøger at få en hverdag til at fungere, der er ikke mange penge at gøre med. Hun laver postkort ud af gamle vejkort, som hun sælger en del af. Nok til at kunne opretholde en nogenlunde levestandard for hende og børnene.  Idet hun skal klare alting selv, er hun så også typen der kommer for sent når hun skal aflevere og hente børn, hvilket giver hende et blakket ry, hos den pligtopfyldende læreinde på skolen.

En dag ser hun en mand sidde i 8 timer og kikke ud over havet med en bedrøvet, tomt udtryk i ansigtet. Det regner rigtig meget og manden er gennemblødt. Han har ingen jakke på og minder mest af alt om en druknet mus. Det ender med at Alice forbarmer sig over manden og lader ham overnatte i sit anneks, hun sørger for han får et bad og noget at spise. Men hun bliver lidt foruroliget da hun erfarer, at manden ikke har nogen som helst anelse om hvem han er ! Er han en forbryder der prøver at skjule sig for myndighederne ? 

Han kan ikke engang huske sit eget navn, eller hvilke type æg han foretrækker at spise om morgenen. De mest kendte serier i tv, aner han intet om og virker nærmest som om han har levet på Mars de sidste 30 år.

I en anden stat sidder Lily. Hun blev for få uger siden gift med en mand der er 19 år ældre end hende selv. De blev gift i Kiew, hvor hun er vokset op. Men problemet er, at han ikke er komme hjem fra arbejde, som han ellers så punktligt har gjort siden de blev gift. Han er altid kommet hjem, på slaget. Han har ofte skrevet små kærlige beskeder hjem til hende, i løbet af dagen. Men nu har Lily ikke set ham i flere dage…

Hun kontakter politiet, og de forsøger at efterlyse han – Lilys verden bryder sammen da en politibetjent ringer til hende dagen efter. De har efterlyst hendes mand – men det viser sig at den mand hun har giftet sig med, slet ikke eksisterer. Politiet kan slet ikke slå manden op, idet hans navn ikke findes i deres registre. Hvem er det egentlig hun har giftet sig med ? 

 

Liza Jewell har her skrevet en bog med hjertevarme, mystik, spænding og en personkarakteristik der får personerne til nærmest at “træde ud af bogen”. Bogen omhandler en uheldsramt kvinde der forsøger at klare sig selv og beskytte børn, hund og denne underlige mand – der ikke engang ved, at man skal skære en bagel over før den kan komme ned i en brødrister. Ved siden af det tabernakel hun har i huset, med teenagere og en ganske lille pige, har hun et forældrepar der på samme tid har fået fremskreden alzheimers. Hun krydser fingre for at deres hverdag kan køre så uhindret som muligt, så de undgår plejehjem.

Men hvem er den stakkels mand hun fandt på stranden ?

Ved siden af hører vi en historie tilbage fra 1993, hvor et søskendepar møder en ung mand på en sommerferie. Han er en ung spændende type, som bliver ret lun på den unge pige, på kun 15 år. Beskytter instinktet bliver vagt på storebror og konflikten lurer i farvandet.

På en eller anden vis bliver disse to historier blandet ind i hinanden og tingene begynder at givet mening.

 

Personskildringen er rigtig god, personerne i romanen er stereotype uden at være det, alle tænkelige persontyper findes i denne her bog. Alle beskrevet så man næsten kan se dem for sig. De har ganske almindelig problemer men også problemer som er svære at håndtere. Dette gør fortællingen troværdig og alligevel spændende. Den fanger fra side 1 og er meget svær at ligge fra sig igen.

Man følger tre forskellige handlinger, men på intet tidspunkt bliver man forvirret. Man kan sagtens følge med i handlingen idet historierne er så forskellige, og alligevel kommer til at hænge sammen. Stærke kvinder er særlig fremhævet, idet både Alice og Lili har deres kampe at kæmpe.

Det bliver spændende at følge Lisa Jewells forfatterskab fremover.

 

 

Faktaboks: 

Titel: Den fremmede gæst 
Forfatter: Lisa Jewell
Genre: Spændingsroman
Forlag: Gad Forlag
Udgivet: 2018
Sider: 363
Bedømmelse:   (5 / 6)

Anmeldereksemplar fra forlaget.