Breve til Lisa

3 unge piger vokser op i en jysk provinsby, hvor livet er forudsigeligt og lit kedeligt. En aften vælger de at gå i byen, og den aften ændre deres liv for altid. 

Gry, pigen der kun er en del af gruppen fordi det er synd andet, forsvinder sent om aftenen. Liget af den unge pige bliver fundet en uge senere af en hundelufter. Retsmedicinske undersøgelser viser at hun er blevet voldtaget og kvalt. Pludselig er byen ikke længere så kedelig..

Nu er der gået 5 år, et amerikansk tv-selskab har fundet ud af at “True Crime” serier sælger big time lige nu. Så de rejser jorden rundt for at rekonstruere gerningssteder og fortælle historier om mord og andre uhyrligheder. De er nu kommet til Lyngstad, hvor mordet på Gry skal arbejdes igennem.

Producenten af tv-serien ansætter nu en af de piger, der var i Grys “klike”, Emma som “kulturambassadør” – et job der bliver godt betalt. Den eneste anke Emma har er, at hun er nødt til at slå sig ned i Lyngstad – igen. 

Den sidste af pigerne i gruppen Lisa, er i fængsel. Hun har fået en længerevarende dom, så hun kan af gode grunde, ikke være med til at følge udviklingen, af denne truecrime udsendelse. Men det har Emma en god løsning på. 

Emma synes at Lisa skal informeres om hvad det er der foregår i deres barndomsby. Hun får, på sin helt egen måde, arrangeret at Lisa får lydbreve tilsendt. Breve som Emma indtaler “on location” mens hun følger tv-holdet rundt – på rekonstruktionen. Det værste der kan ske er at mordet bliver opklaret, det er der jo en fare for, idet sagen bliver arbejdet igennem igen. Men skulle det ske, så kan tv-selskabet ikke bruge sagen – den skal være uopklaret for at holde konceptet. 

 

“Breve til Lise” er en sjov størrelse at genre-bestemme. Det er klart en krimi, og alligevel ikke helt, i gængs forstand. Den er præsenteret på en helt ny og virkelig spændende vis. Det er på en måde en lydbog – men det er også en podcast. 

Hovedpersonen Emmas stemme er leveret af Josefine Kuhn fra podcasten “Fries Before Guys”. Det er Emma der fortæller historien via “brevene”. Det er via disse lydoptagelser, hvor hun taler direkte til Lisa,  fortæller hun alt hvad hun oplever. 

Det er meget tydeligt at Josefine Kuhn har stor erfaring i at “Podcaste” hun formår at gøre historien nærværende og fortællingen er meget levende og fængslende.  Jeg vil påstå at hvis man ikke er vandt til at høre podcast, kan denne her være startskuddet til forsøge sig med genren. Den opfordre bestemt til mere af samme slags.

Historien er skrevet af “Krimiveteranerne” Søren og Lotte Hammer, og de har slået sig sammen med Julie Toft, der er tidligere journalist. Det er øjensynlig et godt trekløver. Det har skrevet en historie der nærmest ikke er til at slukke for igen. Den er fængslende, foruroligende og spændende.

I “Breve til Lisa” bliver vrangen også vendt ud på genren “True Crime”. De amerikanske tv-folk skal tage stilling til ALT. Der bliver godt nok pyntet en del på sandheden, man skal jo sikre sig at det bliver se-værdigt. “Offeret” for forbrydelsen bliver en del kønnere, en originalen var. Om det så er den hundelufter der opdager liget skal der lige modificeres lidt. Det kan jo ikke være en 11 årig bastard der skal være “helt”, selvom dette er sandheden. Nej en lille sød hundehvalp, er klart bedre fjernsyn. Det skulle ikke undre mig at der er et gran af sandhed i dette. 

Historien findes kun som lydbog og kan bestilles online hos de fleste boghandlere men kan også lyttes på streamingtjenesten Mofibo. 

“Breve til Lisa” er et nyt tiltag, der bestemt bør følges op med andre lignende “lydbøger/podcasts/krimier. Det er en rigtig underholdende måde at læse på. 

Historien er overraskende, spændende og slutningen er i en liga for sig – kan kun anbefales på det kraftigste. 

 

Søren og Lotte Hammer har ligeledes skrevet : 

 

Faktaboks: 

Titel: Breve til Lisa
Forfatter: Søren og Lotte Hammer – og Julie Toft (facebookprofil) 
Genre: Krimi/podcast/lydbog
Forlag: Gyldendal Stereo
Udgivet: 2020
Bedømmelse:
 5 out of 6 stars (5 / 6)