Drømmen om det hvide slot

En hyggelig kærlighedshistorie

Susanne er født blind. Hendes mor døede ved fødslen af pigen og hendes far, som er ejer af et kunstforlag, er ikke klar over om han vil beholde en pige med sådan et stort behov for hjælp og støtte i sin hverdag.

Han tager dog pigen med hjem og ansætter en husholderske og en læreinde til at tage sig af Susannes uddannelse og opdragelse.

Henrik Strand, Susannes far møder, da pigen er teenager, en meget smuk og kultiveret kvinde, som han gifter sig med over hals og hoved. Med i hatten får han også en steddatter, der er på alder med sin egen, så der skulle være grundlag for lidt tøsesnak mellem de to unge piger. Det er nok det sidste Marlene, søsteren har tænkt sig.

Det går rigtig fint i starten, men efter brylluppet, specielt når Henrik er væk fra huset viser stedmoderen sin sande natur, og datteren er ikke et spor bedre. De hunser med tjenestefolkene og tåler ikke at blive sagt imod, de laver op på hele huset og den forkælede Marlene overtager Susannes flotte værelse, for en blind har alligevel ikke glæde af en flot udsigt!

Susannes far falder ned med et rutefly tilbage fra en forretningsrejse til Amerika og den blinde pige har kun set starten af hvad hendes nye mor kan finde på

Lige fra barnsben har Susanne gået tur sammen med sin far, ned til et slot der ligger i nærheden, Her bor 2 unge grever og den unge pige har længe drømt om at bliver reddet af en af “prinserne” på det hvide slot.

 

Bogen danner grundlag for en film jeg har set rigtig mange gange, derfor var det sjovt at høre denne, og finde forskellen på de to medier.

Historien er en rigtig askepot historie og er meget romantisk og alt hvad man kan forvente af en bog i den kaliber – dog er det lidt en torn på rosen, at oplæser flere gange læser forkert. Udtale af et par ord glipper, endda flere gange og der er et eksempel på fejl på et navn på en hovedperson – det irriterer øret lidt

En hyggelig oplevelse – som jeg nok gør igen..

Faktaboks: 

Titel: Drømmen om det hvide slot
Forfatter: Erling Poulsen
Genre: Romantik
Forlag:  Lindhardt & Ringhof
Udgivet: 2016 – som lydbog
Sider: lydbog
Bedømmelse:  4 out of 6 stars (4 / 6)