Den dømte mand

I retten sidder Erik Solbakke Hansen. En retarderet mand med voldsomme tiltaler rejst imod sig. Dommeren stiller Erik en del spørgsmål, uanset hvad der bliver spurgt om svarer han højt og tydelig – JA. Det eneste han siger nej til er, spørgsmålet om han har mere han vil tilføje. 

Efter endt retssag bliver Erik Solbakke Hansen dømt skyldig i alle anklager og anbragt på en ekstra sikret afdeling af forsorgshjemmet Kofoedsminde, hvor han skulle være resten af sine dage. 

Da en del påsatte brande hærgede Hillerød, kom Erik i politiets søgelys da han blev set ved en brændende togvogn og herfra tog det fart. En af de mest betroede medarbejdere i det daværende Rejsehold – Per Casper blev sat til at finde ud af noget mere om Erik – kunne han være den pyroman der i flere måneder havde været på spil i omegnen ?

Erik blev i sin tid adopteret af et barnløst par der måske ikke helt var klar til at tage ansvaret for et barn, især ikke et der var som Erik. Han havde specielle behov næsten fra starten af. Han talte meget sent, var klodset og usikker på benene. Da adoptivforældrene imod alle odds, alligevel får en datter, bliver forskelsbehandling en væsentlig faktor i Eriks barndom. 

Da skolepsykologen finder ud af at Erik er retarderet bliver opgaven for meget for Eriks plejeforældre og han kommer på forsorgshjem. 

En småkriminel mand ved navn Bent Villy Nielsen tjekkede en sen nattetime ind på Hotel Hafnia, på den skæbnesvangre nat der skrev sig ind i Danmarkshistorien. Den nat der opstår en brand på hotellet der koster 35 mennesker livet. Mange af dem var turister.

Det viste sig hurtigt at brandsikkerheden på hotellet var elendig og at det ikke var mærkeligt at branden eskalere så hurtigt. Bent Villy Nielsen blev i første omgang tiltalt for mordet, og måtte i mange år gå med prædikatet – mordbrander. Også længe efter at tiltalen var frafaldet. 

Anette Thomsen på 15 år tog en eftermiddag til stranden for at bade, hun blev fundet myrdet i en strandgryde på Fanø. En ejendomsmægler blev i første omgang anklaget for mordet, men blev også hurtigt renset. Men kun hos politiet, det endte med at “pletten” sad så godt fast hos lokalbefolkningen at Ejendomsmægleren måtte gå stå søs for at slippe for sladderen.

Begge disse hændelser tager Per Casper op, da han taler med Erik Solbakke Hansen – men var den retarderende mand skyldig ?

 

Peer Kaae skriver som indledning til sin bog om “Den dømte mand”, at han husker en spadseretur forbi Hafnia Hotel, 2 dage efter branden. Han gik med sin mor i hånden og de talte let om sagen. 

Nu så mange år efter beslutter han sig for at undersøge sagens akter, umiddelbart ser det hele plausibelt ud på overfladen og det hele passer så nysseligt sammen. Men når man begynder at nærlæse på sagen, ser det en del anderledes ud. 

Hvis man går i detaljer og sammenholder disse med hvem Erik Solbakke Hansen var og hvad han kunne, er der en del ting der faktisk ikke helt passer så godt som det burde. Dette gør at denne bog er yderst vedkommende og interessant. 

Man må sige når det kommer til research så er Peer Kaae en virkelig grundig mand. Han er rigtig god til at finde disse mærkværdig detaljer der får det hele til at falde fra hinanden. Erik Solbakke Hansen blev kaldt “Danmarks største massemorder” men kunne han leve op til den titel ? Hvis ikke, hvorfor tilstod han så alle forhold ? 

Forfatteren til denne bog giver et godt bud på dette. Læseren bliver inviteret med på research, hvor beviserne bliver linet op – så må man herefter gøre op med sig selv, hvem man vil tro på. 

Peer Kaae har fået mange af sagens hovedpersoner til at udtale sig. Nogle af dem anonymt, idet der måske er noget i deres fortid de ikke er helt så stolte af og hatten af for at de vil tale om det, i det hele taget. Det vanskeliggøre naturligvis opklaringen at en del af nøglepersonerne er døde. Erik Solbakke selv og Per Casper havde bl.a. været interessant at få med i bogen. 

Hvis man er til “True Crime” kan man ikke undgå at have hørt om Erik Solbakke Hansen, men det er første gang der er skrevet en bog af denne kaliber omkring hele sagen. Den er interessant, fængslende og virkelig en pageturner for en nysgerrig læser. 

Der er ligeledes godt med billeder bagerst i bogen – billeder der ikke har været vist før i andre medier. 

Jeg giver mine varmeste anbefalinger – en “must-read” for true crime elskere 

 

Faktaboks: 

Titel: Den dømte mand 
Forfatter: Peer Kaae
Genre: True Crime 
Forlag: Grønningen 1
Udgivet: 2020
Sider : 360
Bedømmelse:
 5 out of 6 stars (5 / 6)