I støv og aske

Jonas har mistet alt.

En morgen han går ud for at hente sin julepost, indtræffer katastrofen. I en indædt kamp, med at vikle avisen ud af alle julereklamerne, ser Jonas ikke at datteren Dina, på 2 år får sig forvildet ned på vejen, og bliver kørt over. Jonas har aldrig tilgivet sig selv, at han var uopmærksom, i det øjeblik der ændrede livet, for altid, i den lille familie.

To år senere, en nytårsaften, findes Jonas´kone, Anna dræbt i husets badeværelse. På det tidpunkt er parret blevet skilt og en af gæsterne til naboens nytårsfest, har set Jonas på et tidspunkt den aften, hun bliver skudt. Politiet behøver ikke andre vidner,  Jonas bliver anholdt. Han sidder i fængsel en årrække.

Nu 15 år senere er Jonas løsladt og er begyndt at køre varer rundt i Norden som lastbilchauffør. Han sætter en stor ære i at passe jobbet på bedst vis, det er det eneste der kan holde fortidens dæmoner på afstand. Han møder en aften, ved en tilfældighed, den politiefterforsker Bonsaksen, en af dem, der var med til at fængsle ham i sin tid. Jonas konfrontere den nu næsten pensionerede politiefterforsker, og bedyrer sin uskyld i konens død, Jonas hævder ovenikøbet, at Bonsaksen godt ved, at han var uskyldig.

Bonsaksen får faktisk en lidt dårlig smag i munden, for lige netop denne sag, nager ham ind imellem – han var i tvivl. En af de sidste dage, i den ældre herres aktiv tjeneste, opsøger han den unge Henrik Holm, en ung efterforsker, som for det meste arbejder med statistikker og mere stille sager, tror Holms chef.

Ved siden af, og i fritiden er han meget sammen med Hanne Wilhelmsen. Hanne sidder i kørestol og arbejder med hengemte sager fra sin egen lejlighed. Men kun de sager hun får fra politichefen. Hanne er vandt til at bestemme selv og hører i medierne at en berømt politisk blogger, Iseline Havørn er fundet død, fra egen hånd i sit hjem. Men der er noget ved denne sag der genere Hanne, hun tror ikke rigtig på teorien omkring selvmordet. Hun indgår en pagt med den unge Holm, hvis hun lover at se på den sag om Jonas´s mulige uskyld, så må han hjælpe hende med research omkring bloggerens selvmord.

Henrik Holm finder ud af, at de har fundet et håndskrevet afskedsbrev fra Iseline, men da de taler med den der kendte hende allerbedst, finder de også det skudsikre bevis for, at det netop ikke kan være Iseline, der har skrevet det brev !

 

Selvom dette er bind nr 11 i serien om Hanne Wilhelmsen, formår Anne Holt alligevel at skrive, så nye læsere kan følge med. Hendes hovedpersoner har deres helt egne metoder, og væremåde som gør, at de ikke er stereotype efterforskere som “alle de andre”. Hanne sidder i kørestol, lever i et lesbisk forhold, holder sig for det meste hjemme i sin egen lejlighed. Hun synes det er uinteressant men også grænseoverskridende, at være udenfor hjemmets trygge rammer. Til gengæld udfordre hun kontant sin assistent. Han er gift med sit arbejde. Han kan slet ikke finde ud af at holde fri. Når han ikke er på sit arbejde, er han i Hannes lejlighed og hjælper hende. Han er den, der bliver sendt i marken. men det er ikke så ligetil. Han har OCD og har en hel del tvangsprægede ritualer. Banken med hæle mod hinanden, banken på dørkarme inden han går ind af døren osv. Jo længere de når med sagen og jo ivrigere han er, jo værre bliver disse handlinger.

Handlingen bliver holdt godt i gang og man er ikke kun sammen med Hanne og Henrik. Man følger også Jonas, der efter sin løsladelse prøver at finde noget at leve for…

” I støv og aske” er til den type læser der ikke har lyst til bloddryppende, actionprægede og hightech krimier. Det er til gengæld til den type læser der gerne selv vil tænke, løse puslespillet sammen med efterforskerne.  Man er godt underholdt og der er mange hovedbrud undervejs. Kan helt klart anbefale Anne Holts nye bog.

 

 

 

Faktaboks: 

Titel: I støv og aske 
Forfatter: Anne Holt 
Serie: Hanne Wilhelmsen # 11
Genre: Kriminalroman
Forlag:Gyldendal
Udgivet: 2018
Sider: 370
Bedømmelse:  5 out of 6 stars (5 / 6)

Anmeldereksemplar fra forlaget.