Niels Oxen har bosat sig i en lille lejlighed i Vangede. Han føler sig ikke i ballance, her er indelukket og trangt, men i det mindste er det tæt på Magnus, hans søn på 14 år. Hveranden weekend har Oxen visitationsret med drengen. Magnus synes der er ret kedelig i Vangede og kommunikationen mellem far og søn er ikke af den bedste. Niels forsøger med små ture i Zoo og lign, men må erkende at uanset hvormeget han anstrenger sig så ender knægten med næsen i sin iPad og finder som regel en god undskyldning for at komme tidlig hjem. Oveni insisterer knægten på at kalde sin far for Niels.
Men problemerne er i midlertid først lige startet. En sen aften får Oxen besøg af PET´s tidligere chef Axel Mossman. Niels har før hjulpet ham med kampen mod magteliten “Danehof”, men Oxen er ikke sikker på om han kan stole på Mossman, og lysten til at hjælpe ham ligger ikke lige først for.
Den nu pensionerede PET-mand har siddet i sin kælder og har studeret nogle af de papirer der ikke gik op i røg, under Danehof-razziaen. Han er her stødt på et “spøgelse”. Fænomenet Lupus.
Lupus betyder ulv på latin og er blevet nævnt i det skjulte igennem mange år. Virker umiddelbart som et “spøgelse” der dukker op fra undergrunden og hævner sig på kriminelle personer, der ikke er blevet dømt af den officielle vej – altså en form for selvtægts-patrulje.
Mossman har fundet et spor i Jylland. Ved en gård på Hjerl Hede, bor en mand der bliver nævnt i dokumenterne. Men Mossman har selv forsøgt at opsøge manden, men han har ikke kunnet finde ham. Nu beder han Oxen om at bruge sine evner som detektiv/snushane, og finde ud af hvor manden er blevet af. Men også rigtig gerne forsøge at finde ud af noget mere om organisationen “Lupus”
Margrethe Frank, Oxens gamle makker fra hans tid i politiet, bliver blandet ind i hele denne mærkværdige sag, idet Niels finder nogle gamle avisklip i Jylland, der handler om Margrethes fortid.
Jens Henrik Jensen afsluttede sin trilogi for to år siden, men har valgt ikke at skifte Niels Oxen ud, med en anden hovedperson som han ellers har for vane. I “Lupus” kommer de specielle kompetencer som Oxen besidder, anvendt igen på bedste vis. Det virker også lidt omsonst at plante en mand med Oxens baggrund i en kedelig lejlighed i en forstad til København. Der er nødt til at ske noget mere.
“Danehof”, den liga der har været modspiller i den netop afsluttede trilogi, starter også denne her historie. Men så stopper det også her. Man får en ny organisation, som Oxen skal infiltrere, men det bliver det bestemt ikke kedeligere af. Læseren bliver inviteret med til “Det mørke Jylland” hvor man møder en broget skare af lokale individer, bl.a. en mandeklub, der indeholder alle typer mænd, med lige så originale navne, udseende og væremåde. Et fornøjeligt møde, midt i en alvorlig sag om selvtægt.
Myten om ulven har i de sidste par år fået nyt liv, idet ulvens tilstedeværelse i den danske natur er kommet til debat igen, og har delt vandene. Skal den have lov til at være her, eller skal det være tilladt at skyde den, hvis man synes den kommer for tæt på mennesker? Denne debat, puster forfatteren også til i denne krimi.
Hvis det er første gang man møder Niels Oxen er det ikke noget problem. Man får også i “Lupus” en god ide om hvad han er for en mand, og hvilke udfordringer han har haft i sit liv. Han er den eneste i landet der har fået den højeste udmærkelse indenfor militæret – en tapperhedsmedalje, han fik for en uselvisk redningsaction i krigstjeneste. Men oveni også en nedbrudt soldat der har svært ved at håndtere “det almindelige liv” bl.a. samvær med sin søn er utrolig svært. PTSD er en stor del af Oxens liv og spiller også i denne bog en fremtrædende rolle. Dette giver forfatteren en god anledning til at slå et slag for Danmarks helte, der ikke helt får den hjælp de har brug for, når det er blevet slidt op i krigstjeneste.
Oxen bøgerne skiller sig ud fordi, det er en gammel krigsveteran og en pensioneret PET chef, der er “motoren” i efterforskningen. Dog får de hjælp af Margrethe Frank, som er politikvinde som for en del år siden var makker med Oxen, og et stykke inde i bogen kommer hendes fortid til at spille en aktiv rolle i hele Lupus-affæren.
Efter min mening er “Lupus” den bedste Oxenbog af dem alle 4. Selvom det er et digert værk på 528 sider, bemærker man det slet ikke og bogen er svær at lægge fra sig, når man først har sat sig med den. Helt klart en mustread for alle krimifans, når efteråret nu banker på døren og indendørsaktiviteterne tages i brug.
Faktaboks:
Titel: Lupus
Forfatter: Jens Henrik Jensen
Genre: Kriminalroman
Forlag: Politikens forlag
Udgivet: 2018
Sider: 528
Bedømmelse: 
(5 / 6)
Tidligere bøger af forfatteren – anmeldt her på siden.
Anmeldereksemplar fra forlaget.
