Liget i Nørrekås

Mord på Bornholm

Liget I Nørrekås Book Cover Liget I Nørrekås
Pernille Boelskov
Kriminovelle
Forlaget 4. til venstre
2016
e-novelle
22

Bedømmelse: (4/6 stjerner)

Sara og Esben Holst er faste, kristne kirkegængere, der trolig kommer hver søndag. De virker udadtil som en fin lille kernefamilie med far, mor og et lille barn.

En meget tidlig lørdag morgen bliver Esbens lig fundet i havnen. Umiddelbart virker det som et selvmord, men da liget senere kommer ind på retsmedicinsk afdeling viser diverse prøver en lidt anden sandhed.

Agnethe mærker tydelig, at der er en fordømmelse af mærke, fra de mest troende i hendes menighed. For dem er selvmord en skændsel og ingen vil rigtig kendes ved Sara og præsten tager sig lidt af hende.

Lars, præstens fætter og øens efterforsker hos Politiet må på jagt efter en morder...

Det er en skøn lille kriminovelle, der er læst på en eftermiddag. Herligt at komme en lille tur til Bornholm, selv der findes der mennesker af forskellig slags.

Præsten og Politimanden går igen fra romanen Granitgraven fra sidste år - men man kan sagtens læse novellen selvstændigt.

Det eneste man skal gøre for at modtage novellen er at tilmelde sig nyhedsbrevet på Pernille Boelskovs hjemmeside og novellen kommer i din mailboks.

Har kun en anbefaling : Sæt igang !