Vildspor

Vildspor Book Cover Vildspor
Casper Gjede Jansen
Thriller, krimi, horror
Forlaget Printxpress
2015
Paperback, e-bog
136

Bedømmelse: (5/6 stjerner)

Vildspor er en samling korte og længere noveller om livets lyse eller meget mørke sider.

En pølsemand der sætter spørgsmålstegn ved om det er så fedt at have penge, en pige der sætter sig ind i en forkert taxi, en hotelbrand, en forsikringsagent-elev der udsættes for den groveste mobning og en læge der ikke burde være det han er. Disse er en del af de personer man møder i denne samling historier. Her er folk der kommer fra alle samfundslag og alle har deres mening om livet og hvordan det skal bruges.

De er alle selvstændige historier som kan læses en af gangen eller allesammen på en gang. Men nok ikke en god ide at tage bogen med i seng...

Det er imponerende at forfatteren kan brede sig ud på så mange fronter som han gør, der er rigtig mange forskellige scener og personer.

Der er rig lejlighed til at græde, grine og gyse sammen med personerne i bogen. Nogle af historierne er af den blodige slags og man skal lige ryste det af sig inden man begynder på den næste novelle.

Der er ingen rød tråd i Vildspor, idet historierne ikke hænger sammen - de er godt skrevet og man er fint underholdt. Den er proppet med action, blod, vold, kærlighed og hvad livet ellers byder på.