Hjemmet

Joel er vendt tilbage til sin fødeby. Han har indset nødvendigheden i at hjælpe sin mor, Monika. Hun har været igennem en gennemgribende operation i hjernen og dette har medført en voldsom personlighedsforandring hos hende. Hun har fået demenssymptomer, og det bliver i løbet af meget kort tid tydeligt, at det ikke er forsvarligt, at hun skal blive boende alene. Hun er ikke længere i stand til at sørge for sin mad, der ligger en del i køleskab, fryser og spisekammer af ældre dato. Hun har en nat været gået hjemmefra, kun iført natkjole og bliver først fundet igen mange timer efter, forkommen og nedkølet.

Joel ved godt at det er meget grænseoverskridende at skulle bestemme over moderens liv, men han ser ingen anden udvej. Han kan ikke blive ved med at bo sammen med sin mor, som vil være den eneste anden løsning. Der findes et demensplejehjem et par kilometer fra Monikas hus, Fyrreskyggen. Tilfældigvis er det blevet en lejlighed ledig i D-fløjen og den står klar til indflytning. Nu er der så mulighed for at Monika kan komme et sted hen, hvor der døgnet rundt er personale til at passe hende på betryggende vis.

Monika selv kan slet ikke forstå, at det er nødvendigt at flytte. Hun klare sig aldeles fint, sådan som hun altid har gjort. Hun appellere voldsomt til Joel og personalet da de ankommer til Fyrreskyggen. Hun vil overhovedet ikke parkeres her. Hun har et hjem og det vil hun tilbage til.

En af de andre beboere på hjemmet Lillemor, hører balladen og kommer ind på stuen. Hun “bortfører” Monika og invitere hende med ind på sin stue, hun har masser af engle stående, hængende og siddende overalt på stuen – dem skal Monika se. Dette afleder Monika og Joel lister stille ud af døren igen.

Dagen efter da Joel besøger sin mor er der sket en drastisk ændring. Monika er ligefrem glad. Hun fortæller at Joels afdøde far, Niels har fundet hende. Niels synes at huset de boede i, alligevel var blevet lidt trangt, så det er fint de er flyttet. Joel er ikke helt klar over om han skal blive glad eller bekymret over den udmelding. Efter nogle dage sker der voldsomme personlighedsforandringer med Monika. Hun bliver aggressiv og vredladen, oven i dette taber hun sig. Hun taler indimellem med en anden stemme end den hun plejer at have. Er det mon demensen der for alvor har sat ind ? Hun bliver meget fokuseret på tanken om at komme hjem igen – hun virker angstpåvirket og vil væk fra Stue 6 i afdeling D.

En af Monikas naboer bliver en nat skrækslagen og det svært  for personalet at få hende til at falde til ro – der går en mand inde på badeværelset, siger hun. Hun har set ham i spejlet. Hendes søster der også bor på stuen, siger at det er opspind og hun har ikke set noget. Der kommer en underlig grå fedtplet på væggen over Monikas seng, som kommer tilbage når den bliver vasket af. Da en lignende plet viser sig hos naboen vokser uhyggen og mystikken.

 

Mats Strandberg har skrevet en rigtig god gyser. Stemningen omkring demensplejehjemmet er en perfekt ramme om en psykologisk gyser. Beboerne på hjemmet bliver beskrevet på fremragende vis. Er selv ansat i hjemmeplejen og kan nikke genkendende til beskrivelserne. Der er udført et voldsomt godt researcharbejde, idet dem der havner på et demensplejehjem virkelig er dem der er så påvirket, at de skal bruge hjælp af specielt uddannet personale. Beboerne i denne bog er ramt spoton..

Rammen, et plejehjem især om natten, kan næsten ikke blive mere uhyggeligt. Det er ofte her de demente er aktive og der er minimum af personale. Der er god grobund for at skabe en rigtig foruroligende stemning. Demente ældre mennesker er en befolkningsgruppe mange holder sig fra at beskæftige sig med, mange har svært ved at vide hvordan man skal håndtere deres humørsvingninger og til tider grænseoverskridende adfærd. Derfor har Mats Strandberg “frie tøjler”, og det har han benyttet sig af. Hvem undre sig hvis en dement opfører sig underligt? Det er jo bare demensen der er grund til forandringen, eller !?!

Har tidligere læst Mats Strandberg (Færgen) og var ikke så vild med hans Vampyr-tema – men denne gang er jeg begejstret – en velskrevet gyser. Er man nattevagt på et demensafsnit skal man nok vente med at læse denne bog til man er gået på pension 🙂

 

 

Faktaboks: 

Titel: Hjemmet 
Forfatter: Mats Strandberg
Genre: Gyser 
Forlag: Modtryk 
Udgivet: 2017 
Sider: 333
Bedømmelse:   (5 / 6)

Anmeldereksemplar fra forlaget.