Arven fra Basra

Politisk spil - hvor alle kan være ven eller fjende.

Arven fra Basra Book Cover Arven fra Basra
Maiken Tarp #2
Mogens Blom
Politisk Thriller
Lindhardt og Ringhof
2016
alle
375

Bedømmelse: (4/6 stjerner)

(Bogen er anmeldt for Plusbog.dk)
Birgitte har en ledende stilling  i forsvaret, med base på Kastellet, i København. Hun arbejder i efterretningstjenesten og har ansvaret for Irak.

En Irakisk mand Wasim Jabiri, er blevet fundet myrdet i sin lejlighed i Jordan. Han har arbejdet som tolk for Danmark under Mohammed krisen, og mange af hans landsmænd har stemplet ham som forræder.

Det er nu op til militærets efterretningstjeneste at finde hans morder.  Ved siden af hans lig ligger en liste over alle tolke, der har arbejdet for Danmark. Washims navn er streget over på listen og dette tyder på, at morderen er på en mission.

Maiken, den medarbejder der arbejdede sammen med Washim i 4 år i Irak, føler hun er nødt til at hjælpe med opklaringen af mordet og derved forhindre at andre tolke lider samme skæbne. Hun tager til Jordan, helt uden at tænke på, at hun bringer sit eget liv i fare.

Maiken er i et meget løst forhold til journalisten Kåre. Han bliver ringet op af Wasims kone, der mener at det er pressens eksponering af tolkene, der har gjort dem til ofre i denne sag. Kåre skynder sig at pakke sin kuffert.

Maiken er i et følelsesmæssig dilemma. Hun er nødt til at stoppe Kåre, i at tage til Jordan, for at undgå for meget virak omkring de tilbageværende tolke. Men Kåre jagter den gode historie og er ikke lige til at stoppe.

Tilbage i Jordan venter "Kevin" - en hitman der arbejder for "Sheiken"

"Sheiken" er den der har sat det hele i gang, og opfordre "Kevin" til at gå frem efter listen...

Bogen er en politisk thriller, skrevet på en måde der får læseren op på mærkerne hele tiden. Man følger skiftevis de forskellige hovedpersoner i bogen, både i tanker og handling. Dette gør at man er med i begge lejre, både den gode og den onde.

Der er godt med fart og tempo i bogen og man keder sig ikke et øjeblik i selskabet med Mogens Blom.

Det er en rigtig god bog hvis man er til intriger og spænding. Den får helt klart en anbefaling herfra.