Fattiglæge Jens Rasmussen satte sig for at finde ud af hvad der egentlig skete med ”de gale” og rejste derfor rundt i lande. Han så grusomheder han slet ikke havde forestillet sig. Vi skriver 1840´erne.
Mennesker der var bundet sammen med dyrene på marken og i staldene, nogen var anbragt i dårekister, hvor de stakkels mennesker skulle opholde sig, så de ikke gjorde skade på sig selv og andre. Med andre ord, de blev opbevaret og allerhelst gemt helt væk. Noget man skammede sig over og ikke havde nogen begreber om hvordan man skulle forholde sig til.
Han fik bevilliget et tilskud til at bygge institutioner til ”de gale” med moderne principper i højsædet. Han fik oprettet helbredelsesanstalten for sindssyge i Risskov ved Århus i 1852 og helbredelsesanstalten for idiotiske, svangsindige og epileptiske børn i Gammel Bakkehus på Frederiksberg i 1855. Dette var startskuddet på en æra hvor indespærring på institutioner afløste håbløse forsøg på at forhindre at disse specielle mennesker i at få en tålelig tilværelse. Men blev det bedre nu ?
Teologen Johan Keller havde i de år en privat døvstumme-anstalt i København, han modtog ind imellem disse ”Idiotiske” børn, der ikke var døvstumme, men som man manglede et sted at gøre af. I etablerings-fasen modtog han gladelig store summer penge fra de folk der kom med disse hårdt prøvede børn. Men for det meste hjalp ”behandlingen” ikke rigtig og gode råd var dyre. Nu oprettede Keller et nyt sted: Åndssvageasylet Karens Minde, dette asyl var nærmest et opbevarings-anstalt for de børn der ikke kunne hjælpes, hvilket signalerende at det kunne de mere velfungerende nok, og pengene blev ved med at komme.
Efterhånden som man blev klogere med hensyn til arveanlæg, blev man ligefrem bange for at ”de åndssvage” skulle formere sig og blive til endnu flere. Derfor var det vigtigt at få dem indfanget og og derved stoppe formeringen. Johan Kellers søn, Christian Keller udvidede sin fars ide. Han etablerede store gårde, hvor kønnene blev adskilt, hvor de kunne bo, arbejde og få livet til at gå uden at det moderne samfund skulle se dem og blive forlegne over det de så. Her startede etableringen af “De Kellerske Anstalter”
Familier med åndssvage børn kunne ikke få tilskud fra staten hvis de selv ønskede at passe barnet hjemme, men hvis man til gengæld ønskede at sende barnet på institution, så kunne man få økonomisk vederlag, det var jo vigtigt for samfundet at der kom styr på disse bærer af dårlige gener. Når først at barnet var overgivet til en af de Kellerske anstalter, skulle de være der resten af livet. Udvælgelsen af patienter gjaldt ikke kun de åndsvage, der blev også “interneret” ordblinde, homoseksuelle og andre afvigere, der fysisk ikke fejlede noget.
Inde bag murene begyndte et arbejdsliv. Undervisning gav ikke længere mening, idet man alligevel ikke fik noget ud af det, heller ikke de velfungerende åndssvage.
De nyankomne beboere på institutionen blev frataget alle personlige klædningsstykker, der blev opbevaret i et depot og kun taget frem ved særlige lejligheder. Man blev derefter udstyret med samme type tøj som dem man kom til at gå sammen med. Pigerne en kjole og et forklæde og mændene et sæt arbejdstøj og træsko. Så var der ingen der var finere end andre, men blev blot en del af en homogen masse. Og skulle patienten driste sig til at stikke af fra anstalten, så var udenforstående ikke i tvivl om hvor man kom fra, og dette medførte at man som regel hurtigt var tilbage igen efter springturen.
Patienterne blev opdelt i A og B patienter, De arbejds-duelige blev sat i arbejde. Der blev oprettet værksteder af enhver art. Bageri, snedkerværksted, maleværksted er kun nogle af dem. Til kvinderne var der bl.a. syning, strikning og husgerning. Nogen blev ligefrem sat til at passe de patienter der ikke kunne arbejde og derfor var plejekrævende.
Patienterne fik undervisning i bl.a. kørsel med trillebør, hvor de blev stillet op på række med en trillebør hver også var det bare fremad.
De patienter der ikke kunne sættes i arbejde fik en barak for sig selv og blev passet af plejerne – det lyder hyggeligt, men det var på overfyldte sovesale og med toiletter i åbne lokaler så privatliv ikke var en mulighed.
Korporlig afstraffelse var forbudt på papirerne men kun der…
”Billeder fra en anden verden – de kellerske anstalters historie” er skrevet af Poul Duedahl, der er lektor i historie. Han har en fantastisk evne til at formidle stof om specielle mennesker fra Danmarkshistorien. Hans fortælleevne er fantastisk interessant og fængslende. Det er svært at lukke en af hans bøger, når man først er startet og denne her er ingen undtagelse.
Bogen er krydret med rigtig mange billeder fra De Kellerske Anstalter, men det skal bemærkes at de billeder der er offentliggjort er for manges vedkommende opstillede billeder, dem offentligheden gerne måtte se, det var ikke alt der foregik man måtte vide noget om.
Det eneste jeg mangler er personlige fortællinger fra beboere fra ”de kellerske anstalter” så emnet kunne få lidt personlighed. Det hele er meget overordnet fortalt.
Man sidder flere gange under læsningen og skiftevis krummer tæer og tørrer øjenkroge og samtidig minder sig selv om hvor uviden man var dengang i forhold til i dag. Man vidste ikke bedre – desværre.
Det er tankevækkende at man første i 1980´erne fik de psykiske udviklingshæmmede ud af de store institutioner og gav dem en tilværelse der minder om den de har i dag. De blev brugere af bofælleskaber og ikke patienter. Ulempen var at dem der havde boet på institution hele deres liv nu pludselig oplevede ensomhed. De var vandt til mennesker omkring sig hele tiden, med de samme problemstillinger man selv bøvlede med, og nu var der ikke nogen. Mange flyttede i egen lejlighed i den kommune de blev født ind i, hvor der ikke var noget netværk – der tænkte man sig ikke helt om.
Alt i alt er bogen meget tankevækkende og en ”mustread” for alle der er historisk interesseret, at man ikke har kendskab til denne dunkle side af sundhedsvæsnets historie, betyder jo ikke at det ikke fandt sted. Læs den ….
Faktaboks:
Titel: Billeder fra en anden verden – De Kellerske Anstalters historie
Forfatter: Poul Duedahl
Genre: Historie
Forlag: GADS forlag
Udgivet: 2019
Sider : 200
Bedømmelse: 
(5 / 6)
