Den mørke engel

Giftmord på en kendis i Visby

Den mørke engel Book Cover Den mørke engel
Anders Knutas #6
Mari Jungstedt
Kriminalroman
People´s Press
2011
393

Viktor Algård af holder en storslået fest, med deltagelse af over 500 mennesker,  i anledningen af åbningen af hans nye kulturhus i Visby. Han er en afholdt mand på Gotland og har arrangeret fester for gud og hver mand.

Anders Knutas og hans kone, den danske jordemoder, Line er også med til festen. Det er længe siden de har været ude sammen, alt er i den sidste tid gået op i arbejde og de trænger til en hyggelig aften. Det bliver det også.

Dagen efter findes Viktor Algård myrdet. Til festen bliver Viktors elskerinde tilbudt en drink fra en hemmelig beundre. Hun skal på det tidspunkt tilfældigvis benytte toilettet og mens hun er væk bliver Viktor tørstig, og tager den fatale beslutning at smage på drinken.

Det varer lidt inden efterforskningsholdet får den side af historien og finder ud af at det tiltænkte offer måske ikke var Viktor, men elskerinden Veronika Hammer. Da hendes sommerhus et par dage efter står i flammer er Knutas ikke længere i tvivl.

Anders Knutas tvillinger er nu teenagere med alt hvad hertil høre. Især sønnen Nils føler sig svigtet og overset af sin far, og følelserne sidder lidt uden på tøjet i den lille familie.

Knutas bedste kollega Karin Jakobsen virker meget mut og tilbageholdende i denne tid. Hun er bleg og er begyndt at ryge, hun virker træt og grå og har ingen appetit. Knutas fisker efter hvad hendes bekymringer går ud på og da der endelig kommer hul på bylden, ønsker Knutas  han aldrig havde spurgt.

Ved siden af hovedpersonerne hører vi morderens baggrundshistorie, med minder fra barndommen som bestemt ikke er misdundelsesværdige.

En ganske udenmærket krimi, Hørt som lydbog oplæst af Torben Sekov.

Mari Jungstedt skriver stilsikkert og er god til at lade mange hovedpersoner styre fortællingen uden at man bliver forvirret. Mange forskellige problematikker bliver vendt og er med til at gøre bogen spændende og læseværdig.

Jeg har for nogle år tilbage læst de første i serien og var gået i stå, jeg syntes dengang at hovedpersonerne blev lidt trælse og handlingen gik i stå hele tiden og selve krimihistorien var lidt tynde - men hun er da vendt tilbage med fuld musik - flot arbejde.