En djævelsk plan

En ung, mand findes en nat, druknet i en swimmingpool. Han bor sammen med sin søster og svoger i en stor villa, han bliver fundet af søsteren og de forsøger at genoplive den unge mand, men det viser sig hurtigt at det er en umulig opgave. Alle tanker om selvmord og ulykkestilfælde må straks sløjfes fra politiets tankerækker, idet manden er handicappet, kørestolsbruger og ikke selv er i stand til at komme ud til poolen.

Ved nærmere undersøgelse viser det sig at den unge mand har fået en indsprøjtning i halsen inden han er smidt i poolen. Så politiet står med et drab. Victor Pedersen fra Østjyllands politi, bliver sat på sagen og opdager ved gennemgang af huset at morderen ikke har haft travlt med at forlade gerningstedet. Han har lige haft tid til at “dekorere” alle fotografier inde i huset.

De specielle omstændigheder omkring mordet, gør at Victor ringer til psykologen Christian Falk. Han vil gerne have ham til at se gerningsstedet og fortælle hvad han mener om gerningstedet og hvorfor morderen har ageret som han gjorde, efter overfaldet. Christian er imidlertid ikke glad for opgaven. Han har før hjulpet politiet og er ikke ligefrem på god fod med den øverste chef, Mads Kragh.

Christian skal til Sverige og vidne mod en pædofil seriemorder, som ekspertvidne, og sørge for at psykopaten bliver låst inde i længst mulig tid. Men efter sagen om “kragemanden” er Victor blevet en god ven af Christian og han vil jo gerne hjælpe hvis han kan. Han indvilliger og tager med ud på adressen.

Beslutningen for fatale konsekvenser for den unge psykiater, pludselig er han efterlyst for mord, vennen Victor ved ikke hvad han skal tro. Til gengæld er chefen Mads Kragh ikke i tvivl om hvad han tror, og dette sætter den unge politimand i et dillema, Skal han være loyal overfor sin ven eller sin chef ?

Nu starter jagten på sandheden, Christian er den eneste der kan finde frem til den, men kan han nå det inden politiet får fat i ham ?

 

Dette er afslutningen på trilogien om Christian Falk, og man må sige, at det er en hæsblæsende en af slagsen. Inger Wolf formår at fastholde sine læsere på fremragende vis. Der er gjort meget ud af researchen, og plottet holder hele vejen. Inger tager sin hovedperson med gennem en personlig krise, som kun en god kriminalforfatter kan. Han bliver presset, presset og endnu engang presset. Man bliver flere gange i tvivl, klarer han den denne gang ? Det er jo en afslutning på en serie !

Handlingen foregår i Århus og omegn. Stedet er let genkendelig hvis man har været i byen. Psykiatrisk hospital ved Risskov, Tivoli friheden bliver bla brugt som kulisser i “En djævelsk plan”

Man ved aldrig helt hvor man har personerne i denne roman. Alle bliver stort set mistænkeliggjort og læsernes opfattelse af handlingen bliver twistet af flere omgange bogen igennem.

Virkelig en god afslutning på en fremragende og underholdende serie. Der foruden denne her består af “Brændte sjæle” og “Kragemanden” Tryk på disse links, og se anmeldelser på disse bøger. Det kan klart anbefales at læse disse to romaner først, for det første for at finde ind i baggrunden for hovedpersonerne, men også for at blive underholdt. Hvis man er til kriminalgåder er dette bestemt en god måde at blive underholdt på.

 

Faktaboks: 

Titel: En djævelsk plan
Forfatter: Inger Wolf
Genre: Kriminalroman
Forlag: People´s Press
Udgivet: 2018
Sider: 277
Bedømmelse:   (5 / 6)

Anmeldereksemplar fra forlaget.