Stjålne liv

Tyveri af befrugtede æg og et indblik i politisk storm på Christiansborg.

Sofie, enlig mor til dreng på 5 år, arbejder på en fertillitetsklinik i København. Hun er faktisk ansat af Sundhedsstyrelsen til at foretage interviews af par der har forsøgt sig med kunstig befrugtning.

Ejeren af klinikken invitere Sofie til et møde en tidlig morgen, først på hans kontor, men det bliver senere ændret til hjemme i hans store villa. Sofie synes det er underligt at det ikke kan klares på arbejdspladsen men går alligevel til det møde.

Det er fast procedure at når man alligevel udtager æg til befrugtning, nøjes man ikke med at tage et enkelt æg ud. Man tager nogle stykker og befrugter også disse og fryser dem ned til senere brug. På den måde behøver det par der har svært ved at blive gravide ikke at gå igennem processen igen, hvis de skulle ønske barn nr 2.

Den medarbejder der har ansvaret for opbevaringen, dateringen af æggene opdager, at der  mangler æg i deres fryser. De har nogle beholdere hvor æggene ligger opbevaret og store dele af de befrugtede æg er væk.

Direktøren har overfor pågældende medarbejder taget “skylden” men er meget alarmeret over nyheden. Han vil have Sofie, som den eneste uvildige medarbejder på klinikken, til at finde ud af, hvem der har taget æggene.  Det er meget vigtigt at omverdenen bibeholder den tillid til klinikken de har – kommer det frem at æg er forsvundet kan det være ensbetydende med lukning.

Mik er Spindoktor for justitsministeren, Det er ikke nogen nem opgave at gøre den hårde, ucharmerende og højtråbende politiker, populær blandt befolkningen.

Mik ønsker at finde en sag, der kan blødgøre dette hårde image ministeren har, men i stedet bliver han ved med at finde uheldige relationer og gamle sager som ikke just stiller ministeren i godt lys. Det er ikke nemt for Mik at gøre sit arbejde.

Stjålne liv, er en roman der kan lidt af hvert. Der er en decideret kriminalsag, med politi, mistænkte og en kvindelig antihelt.

Ved siden af har vi en fraskilt kvinde der lige fra starten af forholdet til sin søns far, har ventet på at noget skulle gå galt, så de skulle flytte fra hinanden. Hun mangler totalt tillid til andre mennesker.

Desuden kommer læseren en tur ind bag murene på Christiansborg og får en luns af de intriger der flyver rundt derinde. Man får et indblik i hvor vigtigt det er, at en Minister holder sin sti ren. Selv den ældste lille fejltagelse kan i pressen blæses op til store skandaler, bare for at få en god nyhed og sælge nogle aviser.

Personerne i bøgen er meget troværdige og spændende at følge og man kan kende mange af dem fra sin hverdag

Titel: Stjålne liv
Serie: Sofie Munk #1
Forfatter: Helle Vincentz
Genre: Spænding, Krimi
Forlag:  People´s Press
Udgivet: 2016
Sider: 456

Bedømmelse:  5 out of 6 stars (5 / 6)