Pater Noster

Den unge tempelridder Noah Smith, har i de sidste måneder rejst jorden rundt, for at besøge de andre 7 andre medlemmer af logen – Tempelriddernes beskyttere. Han har oplevet mangt og meget, men den største prøvelse, venter alligevel forude.

Under opklaringen af sagen om den korsfæstede tempelridder, lærte Noah, professor Elisabeth Hurlington at kende. Noahs egen far, logens stormester, begik dengang en stor fejl, han lod Elisabeth se den største hemmelighed, som ordnen er i besiddelse af. Nu er han kommet i tvivl: Kan de stole på at hun ikke videregiver den viden til udenforstående ?

Noah er i syv sind, han kan ikke rigtig finde ud af hvad han føler for Elisabeth. Er det mere en bare venskab? Den unge tempelridder bliver udset til en skelsættende opgave, han ikke ønsker sig at udføre, men har han noget valg?

Elisabeth Hurlington skal hente familiens bil hos mekanikeren. Da hun åbner bagagerummet, møder der hende et syn hun aldrig glemmer.

Der ligger en ældre nøgen kvinde, sammen med familiens hund. De ligger begge på siden og er bundet sammen med ståltråd, for at illustrerer en bestemt figur? Elisabeth skynder sig, helt impulsivt, at  tage et billede af det. Da hun er ved at ringe op til politiet, bliver hun afbrudt af en gammel telefon, der ringer inde i bilen. Da hun tager telefonen, bliver der reciteret et vers – et vers der foruroliger Elisabeth så meget, at hun helt glemmer at ringe til politiet. Hun får i stedet fat på Noah.

Det faktum at familiens Mastiff  ligger død i bagagerummet, er i sig selv foruroligende. Hendes far skulle netop nu, være på tur med nogle gamle studiekammerater, og skulle have hunden med. Hvor er faderen så blevet af, nu hunden er her?

Tilbage i 1314 er tempelriddernes leder Jaques de Molays blevet brændt på bålet. Han når lige i de sidste sekunder at komme med en dommedagsprofeti over kongen og paven. Inden han bliver selv bliver sendt i døden, når han at rekruttere 9 modige tempelriddere, der kan føre ordnen videre. Før de tager afsted, skal de opfylde den dom der er blevet afsagt, mens bålet blev tændt. To modige mænd giver sig i kast med opgaven.

 

Dette er bind to i en planlagt trillogi om den unge tempelridder Noah Smith. Der er i denne her en del flere handlinger at holde styr på, end i den første. Man følger tempelridderne tilbage i 1300 tallet. Noah og Professor Hurlington. En ung pige der bliver kidnappet og misbrugt af en gruppe soldater i Irak. Kardinalen i vatikanet har en lille rolle her også. Sidst med ikke mindst følger vi en lille dreng, der har en mildest talt vanskelig opvækst på et børnehjem.

Alle disse handlinger kan til tider blive lidt vanskelig at holde styr på – men til sidst falder det hele alligevel i hak på smukkeste vis. Forfatteren har en fremragende evne til at beskrive omgivelser, følelser og dilemmaer så læseren bliver revet med handlingen, og man flyver nærmest gennem bogen.

Også i denne her bliver læseren præsenteret for historiske torturmetoder, konspirationsteorier og spænding. Man kommer tættere på hovedpersonerne og de valg de kan blive nødt til at foretage – selvom nogle af dem er sværere at håndtere end andre.

 

Faktaboks: 

Titel: Pater Noster
Serie: Noah Smith #2
Forfatter: Jesper Holm
Genre: KonspirationsThriller 
Forlag: Politikens Forlag
Udgivet: 2018
Sider: 269
Bedømmelse:  5 out of 6 stars (5 / 6)

Anmeldereksemplar fra forlaget.