Selma Eliassen #3
Krimi, spæding
Turbine forlag
2013
alle formater
344
Bedømmelse: (6/6 stjerner)
Selma Elliassen er øverste leder i overvågningstjenesten der holder øje med biologiske angreb mod Danmark. Hun bliver inviteret til en skolefest hvor hun skal møde sine gamle studenterkammerater fra universitetet. Umiddelbart er hun lidt nervøs over festen. Men idet der kommer andre med som hun har i sin hverdag så overtaler hun sig selv til at gå med.
Hun bliver kontaktet af en af disse ”gamle” studiekammerater Juliane, der beder Selma om et møde så snart det kan lade sig gøre. På grund af travlhed mener Selma nok det kan vente til de mødes til festen.
Tilfældigvis møder de hinanden på toilettet men ligesom Juliane skal til at fortælle Selma hvorfor hun vil tale med hende bliver de afbrudt og de får aldrig talt sammen igen – Juliane findes død samme nat.
Herud over findes en hjemløs mand død i en park. Lige umiddelbart er det svært at finde ud af hvorfor han er død, indtil retsmedicineren finder underlige stikmærker på kroppen af den døde. Inden længe bliver Selma blandet ind i denne sag også.
Lisa som er Selmas bedste veninde prøver at få sit forhold til kæresten John til at køre, men det bliver lidt vanskeliggjort af at der flytter en ny flot underbo ind i opgangen Lisa bor i.
Lotte Petri har skrevet en forrygende krimi med masser af fart og spænding med smitsomme sygdomme, ondskab og galskab i centrum. Man bliver taget med på en rejse med mange overraskende sving og omkørsler.
Det hjælper naturligvis meget hvis man har læst de først to bøger i serien, så man kender hovedpersonerne i forvejen, men det er bestemt ikke et must for at læse ”sort død”.
Jeg har kun været 2 dage om at læse denne roman og det må jo sige en del om kvaliteten.
Bogen får 5 store funklende stjerner – og jeg skynder mig fluks videre til Hvidt snit, den næste bog i rækken.