Den 100 årige der hoppede ud af vinduet og forsvandt

Den 100 årige der kravlede ud af vinduet og forsvandt Book Cover Den 100 årige der kravlede ud af vinduet og forsvandt
Jonas Jonasson
Komedie
modtryk
2010
alle formater
372

Bedømmelse: (6/6 stjerner)

En time før Alan Karlsson bliver 100 år beslutter han sig for, at han slet ikke har brug for alt den fest og virak. Borgmesteren og lokalavisen er inviteret og der er pyntet op i spisesalen hvor plejehjemmets strenge leder og personale har forberedt den store fest i flere dage.

Alan synes ikke rigtig han har noget tilfælles med alle de mennesker, så han tager en impulsiv beslutning. Han stikker af, han hopper ud af sit vindue og styre mod den nærmeste busstation. På busstationen vil han finde ud af hvor langt han kan komme for 50 kroner. Her møder han en ung mand, slæbende på en stor kuffert. Imidlertid bliver Alan betroet denne kuffert, men ejermanden er nødt til at gå for sig selv lidt.

Inden Alan har set sig om sidder han i bussen på vej væk fra plejehjemmet med en stor kuffert. I den ligger der en stor formue og dette gør at der nu starter et sandt eventyr for den gamle mand. Med politiet, en rockerbande og journalister i hælene rejser Alan rundt i Sverige og skaffer sig nye venner men mere eller mindre pudsige personligheder.

Sideløbende med denne historie hører vi Alan Karlssons livshistorie, der fører os hele jorden rundt. Vi møder mange statsledere fra forskellige lande, Stalin, præsident trueman for at nævne nogle få.

Hele historien er spækket med svensk humor til overmål. Jeg har hørt bogen læst af Poul Bekker og jeg har sjældent moret mig så meget over en bog. Humor er jo en personlig ting, men hvis man er til svensk humor er denne bog lige noget. Det er vigtig når man læser sådan en bog som denne at man tager den for hvad den er – en rigtig sjov bog og selvfølgelig ren fiktion. Hop ind i historien og lad jer underholde

Jeg giver den uden blusel 5 store funklende stjerner – jeg griner endnu !

 

(Visited 274 times, 1 visits today)