Søvnen og døden

Dicte bliver holdt fanget i sin lejlighed. Hun er fikseret så hun ikke kan bevæge sig.

Hun har en fortid der gør hende interessant for hendes fangevogter, hun har været død engang i en længere periode og er blevet genoplivet – indtil flere gange.  Dette gør at hun kan dø og vende tilbage og fortælle hvad der sker på den anden side.

Men Dicte kan ikke finde den oplysning, hendes bøddel gerne vil have hende til at finde. Derfor drukner han hende igen og igen for at hente hende tilbage igen, i håb om at hun kommer tilbage med den rigtige oplysning.

Dicte ved at hun ikke vil være i stand til at holde til denne behandling ret meget længere og får sin ene hånd fri og flygter ud af døren. Hun løber igennem Københavns gader, splitternøgen og havner på Dybbølsbro, hvor hun truer med at springe ud foran toget.

Niels Bentzon er den bedste forhandler politiet har og han bliver sendt ud til Dicte for at overtale hende til at opgive tanken. Foreløbig har Niels reddet alle han har forhandlet med, men Dicte er medicinsk påvirket og ser sin bøddel blandt de mennesker der står foran broen og hopper ned på togskinnerne.

Først bliver sagen behandlet som et alm selvmord, men da retsmedicineren får undersøgt Dictes lig finder han mærker efter en hjertestarter på hendes bryst og Niels sætter sig for at undersøge sagen lidt nærmere.

Det er ikke kun på jobbet Niels har problemer med at få tingene til at hænge sammen. Hans ægteskab med Hanna hænger i en tynd tråd og vigtige beslutninger må træffes.

Makkerparret Kazinski har endnu engang skrevet en rigtig flot krimi om Niels Bentzon og folkene omkring ham. I denne krimi kommer vi ind bag scenen på det kongelige teater og bliver inviteret med på søvnklinik.

Det er tydelig at der er lavet grundigt research til denne bog og man får som læser en glimrende lejlighed til at erhverve sig viden man ikke har i forvejen.

glæder mig allerede til den næste bog med Niels Bentzon i hovedrollen.

 

Faktaboks: 

Titel: Søvnen og døden
Serie: Niels Bentzon #2
Forfatter : A.J.Kazinski
Genre: Kriminalroman
Forlag:  Politiken
Udgivet: 2012
Sider: 490
Bedømmelse:  4 out of 6 stars (4 / 6)