Larverne

Linus, og hans 4 venner har set frem til en hyggelig aften med computerspil og pizza. Men pludselig får en af dem en besked over internettet. De bliver gjort opmærksom på at Linus´ far er i stor fare.

Linus´ far har skrevet en bog om “Sommerfugleklanen”. En bog, der efter mailskribenten er kommet lidt for tæt på virkelighedens sommerfugleklan. En hemmelighed som visse magthavere vil gøre alt for at hemmeligholde.  Så kort og godt ved forfatteren af “Sommerfugleklanen” for meget”…

Vennerne bliver enige om at nu skal der handles. De 5 laver en pagt: de må redde Linus´far, koste hvad det vil.

De laver en plan: hvis nu de bilder deres forældre ind, at de tager på den planlagte lejrtur, melder fra til skolen og bruger den overskydende tid til at efterforske, hvem det er der er efter Linus´ far. Den plan er de alle med på. De kaster sig ud i et eventyr, de ikke havde drømt om. De bliver taget til fange, jagtet af den amerikanske efterretningstjeneste og der er ingen der kan hjælpe dem på de voksnes side – for der er ingen der ved, at de er i fare.

Pludselig viser hjælpen sig fra en uventet kant – og det hele kommer til at se lidt lysere ud for de 5 venner.

 

 

Forfatteren, som selv er en del af denne historie, har rent faktisk skrevet første del af serien “Sommerfugleklanen – Pavens yndling” som bliver omtalt i denne bog. Så på et eller anden måde hænger de to bøger sammen, som også er meningen. Det er nemt at se lighedspunkterne, for den læser der har læst “Sommerfugleklanen”.

“Larverne” er et godt valg til de børn der elsker spænding, fantasi, og en rigtig god historie. Hovedpersonen, er forfatterens egen søn, det personliggøre historien, for dem der klar over dette faktum. Det er rigtig godt at der er nogle forfattere der også husker at skrive nogle gode bøger til børnene. Det er vigtigt at få en god læsekultur allerede i en ung alder, dette kan være med til at hjælpe en videre, når man skal læse senere i livet. Men det er også svært at konkurrere med de andre medier der er i dag. Internet, computer, tablets, smartphones osv. Men “Larverne” er også indtalt som lydbog af Ken Vedsegaard, der også indlæste den “voksne” udgave – Sommerfugleklanen. Han er en rigtig god oplæser, og forstår at fange sit publikum. Så har man et barn der ikke er så sikker, eller ikke kan fange en bog – er lydbogen et godt alternativ. Men allerbedst vil det være at læse bogen sammen med sit barn, så kan man også snakke sammen om de ting der foregår i bogen.

Larverne er før udgivelsen blevet anmeldt af “den rigtige målgruppe”. Bagerst i bogen findes der små anmeldelser lavet af en stor gruppe børn, der alle er enige om at, det er et must for enhver ung eventyrlysten barn mellem 11-15 at læse “Larverne”

 

 

Titel: Larverne – Pavens yndling
Forfatter: T.M. Palshof
Genre: spænding/børnebog
Forlag:  Politikens forlag
Udgivet: 2018
Sider: 206
Bedømmelse:   (5 / 6)