Bedemandens datter

Første del af Ilka - bedemandens datter

Ilka lever en stille og rolig tilværelse i Danmark som skolefotograf. Hun har “arvet” jobbet og forretningen efter sin afdøde mand. Har egentlig den tilværelse hun gerne vil have.

Imidlertid får hun et brev fra USA. Hendes far er død og Ilka´s tilstedeværelse ønskes idet faderen bod skal gøres op. Han forlod Danmark, datter, hustru og en bedemandsforretning på randen af fallit da Ilka var 7 år, og har ikke ladet høre fra sig siden.

Det er med blandede følelser at hun tager USA, Ilka har i al hemmelighed skrevet mange breve til sin far igennem tiden, men har aldrig fået svar. Så hun er meget spændt på hvad hun møder i Racine.

Hun bliver indlogeret på faderens gamle kontor og bliver overmandet af savn, følelser og fortvivlelse og kommer til at skrive under på et stykke papir, hun glemmer at læse først. Hun har vedgået arv og gæld fra sin far, incl hans bedemandsforretning i USA – så nu er gode råd dyre. Hun aner ikke sit levende råd og har ingen anelser om hvordan man driver sådan en forretning og slet ikke hvordan man gør i Amerika.

Dette er første del af Sara Blædels nye serie om Ilka Jensen, og jeg kunne slet ikke komme i seng. Det er en pageturner af dimensioner og den stjæler ens nattesøvn. Men sådan er det som regel når jeg får fat i en bog skrevet af Fru Blædel.

Det skal da nævnes at det ikke er en krimi i traditionel forstand. Der er døde mennesker, nogen af dem er slået ihjel og andre døde af naturlige årsager. men Ilka har intet med opklaringen af sagerne at gøre – det foregår omkring hende i omgivelserne. Det er en ny måde at skrive en krimi på og det er meget forfriskende.

Man får et gennemgribende gennemgang af bedemandslivet i USA og dette må have krævet mange timer med research i topklasse.

Bogen er ikke mindre end fremragende – og har kun en fejl – den er alt for kort 🙂

 

Faktaboks: 

Titel: Bedemandens datter
Serie: Ilka Jensen #1
Forfatter: Sara Blædel 
Genre: Skønlitteratur 
Forlag:  People´s Press
Udgivet: 2016
Sider: 338
Bedømmelse:   (6 / 6)