Williams Jul

William glæder sig til juleaften. Men der skal ske en masse ting inden den store dag kommer. Der skal hentes juletræ, købes julegaver og pynten skal klippes og hænges op. William og søsteren Emma bor skiftevis ved forældrene, naturligvis også i julen.

Idet William ikke er mere end 4 år, er der en del spørgsmål der dukker op i drengens hoved i løbet af december måned. Hvorfor skal vi ud og købe julegaver, når Julemanden alligevel kommer med dem ? Hvorfor skal vi give nissen risengrød hver aften, når nisserne er på Grønland, for at hjælpe Julemanden ? Kan nissen virkelig kun lide Risengrød? Hvor finder man et juletræ? Hvorfor pynter man op med kravlenisser og hvor er disse i øvrigt på vej hen ? Hvor bliver sneen af – når det nu pludselig en morgen er væk igen? Hvorfor får man gaver fra sin hund, den kan jo ikke købe ind i butikkerne?

Bogen er opbygget som en julekalender, fra 1. til 24 december. En side med Williams hverdag og spørgsmål, som børn i 4 års alderen naturligvis har en del af, i denne sære julemåned. På siden overfor er der svar fra forfatteren til spørgsmålene, ikke alle er politisk eller faktuelt helt korrekt. Men dette giver anledning til at forældre og børn kan tale sammen om emnet efter endt læsning.

Desuden er billederne i bogen illustreret i sort/hvide tegninger, så børnene selv kan farvelægge Williams vej til juleaften.

William er delebarn og dette indgår i historien som en naturlig ting – det er det jo forvejen for mange børn. Dette er en anledning til at man kan tale med de børn der ikke har sådan en familiestruktur og fortælle at det er hverdagen, for en del af de andre børn, de kender fra deres skole/børnehave.

Williams Jul er en hyggelig bog at tage frem en gang om dagen, som højtlæsning til de mindste børn. Så får man julet lidt sammen i familien og kan få styr på nogle af de spørgsmål de mindste måske ikke altid får spurgt, om men alligevel går og tænker på og måske undre sig over.

 

 

 

Faktaboks: 

Titel: Williams Jul 
Forfatter: Klaus Frederiksen 
Genre: Børnebog/Julekalender 
Forlag: Mellemgaard
Udgivet: 2016
Sider: 58
Bedømmelse:   (4 / 6)

Anmeldereksemplar fra forlaget.