Tusindfryd

Brecht og Olsen bind 1 - hyggekrimi i særklasse

En ung kvinde, Valborg har gennem et ægteskabsbureau mødt Richard. De har begge tilsyneladende fundet den eneste ene og beslutter sig meget hurtig at gifte sig.

Valborg har oven i købet besluttet sig for at investere sin arv, efter forældrene, i et projekt Richard skal have en andel i. Pengene er overgivet til ham og det hele skulle være fryd og gammen.

Problemet er bare at efter vielsen og bryllupsrejsen er parret som sunket i jorden. Søsteren og et ældre ægtepar, der holder meget af Valborg, begynder at blive urolig og melder hende savnet hos politiet.

Heldigvis er der en grundig politibetjent der letter låget til en gammel brønd i Valborgs have.

Hun kom aldrig på bryllupsrejse ! Richard er forsvundet fra jordens overflade og det hele er meget mystisk.

Brecht, kriminalbetjent ved rejseholdet, bliver sat på efterforsknings holdet og han er en ortodoks betjent.

Han drikker øl, jagter damer og farer rundt på underlige steder på mærkelige tidspunkter i arbejdstiden, med fuld accept fra han piberygende chef Olsen.

Olsen ved at hvis han sætter pigtråd omkring Brecht og bestemmer over hans arbejdsmetoder får han ikke noget fornuftigt ud af ham.

Denne bog er ren hyggelæsning, fra den tid hvor realismen ikke var i højsædet. Der er en del Hercule Poirot over figuren Brecht idet han altid er på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. Men ved siden af er han meget charmerende og hans samspil med Olsen er genialt.

Bogen er en god blanding af et stille og roligt kriminal-puslespil og en god humor. Kan klart anbefales hvis man har brug for “lidt andet” end de nutidige krimier.

 

Ps: Billedet er fra min iphone idet bogen er for gammel til at coveret findes i den rette opløsning på nettet 🙂

Hvis du får lyst til at læse denne bog er biblioteket eller antikvariat det bedste bud.

Faktaboks: 

Titel: Tusindfryd
Serie: Brecht & Olsen 1
Forfatter: Orla Johansen
Genre: Kriminalroman
Forlag:  Wøldike
Udgivet: 1987
Sider: 156
Bedømmelse:   (4 / 6)

(Visited 62 times, 1 visits today)