Mørkemanden

Simon kommer på arbejde for statsministeren.

Oscar Hassing, en succesrig fotograf, har lige udgivet en ny bog og holder i den anledning fernisering på et lokalt galleri. Han er meget spændt på udfaldet, og modtagelse af denne nye fotobog. Under festlighederne dukker en underlig lille mand op. Han har et stort modermærke i ansigtet og Oscar har umiddelbart aldrig set ham før. Han opfører yderst mærkværdig, nærmest lidt påtrængende og  Oscar er glad for at se, at han forlader galleriet igen.

En fotograf fra den lokale avis vil gerne dække begivenheden for avisen og beder Oscar om at stille sig op til fotografering. Under seancen bliver aftenens hovedperson bedt om at tage det op af lommen, der buler sådan. Det ser ikke pænt ud på billedet. Problemet er, at Oscar ikke har lagt noget i sin lomme…

Da han fisket det op, viser det sig at være en amputeret mandehånd med en underlig ring på. Arne Pedersen der er leder af politiet afdeling for personfarlig kriminalitet og hans stab bliver sat på at finde resten af manden. Det viser sig at sagen er lidt mere speget end først antaget.

Konrad Simonsen, er ved at finde sig til rette i “firmaet”. Her er han ansat som konsulent og privatopdager. Firmaet er ejet af en topadvokat og en embedsmand med mange år på bagen. Deres kunder er private firmaer og statsinstitutioner som har medarbejdere, der svindler deres arbejdsplads på den ene eller anden måde. Sager der helst skal ordnes lidt i det stille og uden for meget offentlig skandale.

“Simon” får imidlertid en sag som er lidt speciel. Han bliver kaldt til møde på Christiansborg, med statsministeren. Et hemmeligt møde vel og mærket. Hun vil have ham til at undersøge en sag vedr. en mordbrand, der fandt sted for mange år siden. Politiet fandt dengang en gerningsmand. Men er det den rigtig mand, der sidder og afsoner straffen for branden? Det er hvad Konrad skal finde ud af. Han får alt den hjælp han skal bruge på politigården og pludselig er det ikke længere “firmaet” han arbejder for, men selveste Statsministeren.

Jo flere oplysninger han finder i sagen, jo mere tyder det på at der er noget helt galt i efterforskningen, og der er sket fejl i proceduren. Konrad Simonsen låner en sekretær, på Komtessens , hans hustrus hold. Det viser sig at hun er en lille arbejdshest, der er meget dedikeret og sagens rigtige sammenhæng dukker frem i alt sin gru.

Det er en god gedigen krimi, skrevet af to forfattere med en fremragende flair for god plotskrivning og personskildringer som stadig overrasker, også selv faste læsere der kender bogens faste personer rigtig godt. Søren og Lotte Hammer er gode til at give læserne lidt af hovedpersonernes privatliv, i hver bog også uden at det fylder for meget i hovedhistorien. Der er overraskende twists hele tiden og det er en ren fornøjelse at være i selskab med Konrad Simonsen, Komtessen og alle de andre.

Romanen har lidt af det hele humor, gys og menneskelighed.

Hvis man, som læser, ikke kender gruppen omkring Konrad Simonsen kan “Mørkemanden” sagtens læses selvstændigt. Der er henvisninger til tidligere bøger, så alle kan være med.

 

Mørkemanden kan klart anbefales herfra….

 

Faktaboks: 

Titel: Mørkemanden
Serie: Konrad Simonsen # 7
Forfatter: Lotte og Søren Hammer
Genre: Kriminalroman
Forlag:  Gyldendal
Udgivet: 2016
Sider: 403
Bedømmelse:  5 out of 6 stars (5 / 6)

Anmeldereksemplar fra forlaget.