Konservatoren

Med tur gennem livet med Lærke Lind.

Konservatoren Book Cover Konservatoren
Lærke Lind #2
Nina Vad Holtum
Domestic Noir
Clausen Publishing
2016
313

Bedømmelse: (5/6 stjerner)

Lærke Lind er en midaldrende kvinde, enke og mor til en stor søn på 22 år. Hun har en fast kæreste, som i mange år var hendes bedste ven, så alt skulle jo være lyst og godt.

Men i den sidste roman(Ikonen) endte Lærke med at slå sin mand Steen ihjel. Han truede med at gå fra hende og få børn med en anden, meget yngre kvinde. Hans udkårne hedder Camilla og arbejder på det samme sygehus som Steen gjorde.

Ved en tilfældighed møder de to kvinder hinanden ved Steens gravsten og Camilla konfrontere Lærke. Beskyldninger om hvem der er skyld i hans død flyver gennem luften og det hele bliver meget ubehagelig.

I den næste tid har Lærke svært ved at styre sine følelser - på den ene side har hun jo slået Steen ihjel, dog er hun den eneste der ved det, på den anden side er det svært at forlige sig med at han faktisk foretrak en anden kvinde end Lærke.

Ved siden af har Lærke en del andre ting der fylder i hendes tilværelse. Hendes søn har fundet en fast kæreste. Storebror har problemer med alkohol (ligger måske lidt til familien) og sidst men ikke mindst Mik - Lærkes nye kæreste som ikke rigtig forstår hvorfor hun reagere lidt heftigt på mange ting.

Mik får muligheden for at tage til Athen, ned til en tidligere kollega og se på et ikon som er fundet i en udgravning. Lærke får valget mellem, om hun vil med, eller om hun bliver hjemme og tager sig at de hjemlige problemer.

Bogen er ikke en krimi som sådan, det er en Domestic Noir, en bog der kravler ind under huden på læseren. Man har hemmeligheder sammen med Lærke. Handlingen bliver det meste af bogen fortalt udfra Lærkes perspektiv og man har del i hendes tanker. På den måde får man også de små overraskelser, livet giver hende, at vide sammen med hende og får hendes reaktion på det hele.

Når man har vænnet sig til genren, måden bogen er skrevet på, fanger den 100 % og man er meget spændt på hvad der sker Lærke. Der er mange forskellige problemstillinger der skal tages hensyn til og hun kommer tit i klemme på grund af de ting der ligger i hendes fortid.

Flot skrevet bog - 4 stjerner herfra