Helvedes port – Rød hævn 2

Politibetjent Louise Andersen er flyttet ind hos søsteren, der er præst i Lille Kirkeby, der ligger tæt ved Maribo. Louise er nu tilknyttet afdelingen for personfarlig kriminalitet i Næstved, derfor er hun den nærmeste til at se på et mord, begået i netop Lille Kirkeby. 
Louise har en niece, Stine lider af en spiseforstyrrelse, som en del andre unge piger, er hun overbevist om at det er yderst klædeligt at vægten siger 45 kg, og hun kæmper en hård kamp for at nå sit mål. Både mor og moster, står på sidelinjen og ser hjælpeløst til. Mad er evig genstand for ufred og konflikter i hjemmet.

En morgen tager Stine husets hund, for at løbe en tur. Midt under turen finder hun en død mand. Han er hængt op i et træ med hovedet nedad. Det viser sig at være byens tømrer, der hænger i træet. Sidst han blev set, var da hustruen sendte ham ud med skraldespanden, aftenen i forvejen.

Ved nærmere undersøgelse af liget, finder man et tarotkort i mandens bukselomme. Kortet hedder netop “Den hængte mand” og illustrationen ligner det scenarie der udspillede sig på mordstedet. Men det er ikke det eneste underlige man finder på på åstedet. Man finder også en handske, der ikke tilhører offeret – den minder unægtelig om den handske Louise har mistet for kort tid siden. Hvorfor ligger den der ?

Den pensionerede politimand Hans Schmidt går og keder sig lidt. Han går ganske vidst og kærester lidt med Dagny på grillen, men hun skal fortsat passe sin forretning, så det giver Hans en del fritid. Så da Louise beder Hans om hjælp med efterforskningen, lidt i det skjulte, er han ikke sen til at tage imod udfordringen.

Der er uro i Lille Kirkeby. Hvorfor skulle en ganske almindelig familiefar dø på så teatralsk vis ? Er han den eneste ? hvis ikke, hvem bliver så den næste ?

Anmeldelsen:
Nis Jakob har skrevet en opfølger til “Dødens Engle” som er første del af serien “Rød hævn”. Serien er en såkaldt “Mofibo Original” der kan læses og lyttes på netop denne streamingtjeneste. Disse udgiver udkommer som regel som fysisk bog lidt senere.

“Helvedes port” er en yderst spændende og fængslende fortælling om en mystisk, nærmest okkult drabssag i en lille, eller tryg landsby. Det er som læser, med at være opmærksom på sporene, der bliver lagt ud på den mest udspekulerede vis, og så gætte med – hvem er drabsmanden?

Fordelen ved at det er en opfølger er, at der i denne her ikke skal bruges så meget krudt på personkarakteristik, idet hovedpersonerne allerede er kendte. Men vil lige indskyde at man med lethed kan læse denne udgivelse selvstændigt.

Men sammen med en interessant drabssag, bliver der også plads til emnet “spiseforstyrrelser”, faktisk set fra begge sider. Man bliver ikke kun præsenteret for forældrenes frustrationer, men kommer også med ind i hovedet på pigen. Hvad er det der røre sig i pigen? og hvorfor vil hun sulte sig selv? Det giver forfatteren en mulig løsning på her.

Men må lige nævne den ældre pensionist Hans, der formår at stjæle læserens hjerte, i sin forelskelse i Dagny. Han er igennem hele spektret – kærlighed, føler svigt, jalousi og der bliver ikke sparet på disse skønne følelser man har når man er nyforelsket. Det er blot et ekstra krydderi at Hans er pensionist.

Titel: Helvedes port – Rød Hævn 2
Forfatter: Nis Jakob
Genre: Mofibo original – thriller
Forlag: Mofibo
Udgivet: 2021
Sider : kan lyttes på små 9 timer
Bedømmelse:5 out of 6 stars (5 / 6)