Ildbarnet

Enkemanden David bor alene på Charhallow House, et smukt landsted beliggende i Cornwall. Han har en lille dreng, Jamie som er en meget køn og kærlig dreng. En forretningsforbindelse præsentere ham for den unge Rachel, og kemien opstår øjeblikkelig mellem de to. Forholdet udvikler sig i en forrygende fart og snart holder de bryllup. Rachel glæder sig meget, til at påtage sig “jobbet” som stedmor, for den lille dreng. Det kommer til at kræve en del af hende, idet David skal passe sin karriere, som succesfuld advokat i London. Dette gør, at han næsten aldrig er hjemme, og Rachel må forsøge at være både far og mor for drengen. Hun opdager meget hurtigt at, drengen ikke er så nem at komme ind på livet af.

Lige efter Rachel er flyttet ind på Charhallow, ændre Jamie adfærd. En eftermiddag fortæller drenge sin nye stedmor, at han har haft en underlig, uhyggelig drøm. Han har drømt om Rachel, en hare, og en masse blod ! Rollen som stedmor er i forvejen en meget krævende rolle for den unge kvinde, hun er meget i tvivl om hun skal fortælle sin mand, om Jamies uhyggelig drøm.

En dag da hun har afleveret sin mand ved et værtshus, kommer Rachel ud for en trafikuheld, hun kommer til at køre et dyr ned, hun skynder sig ud og ser om hun kan hjælpe det stakkels dyr. Hun bliver overrasket da hun opdager at det er en hare, der ligger i en stor pøl af blod.

Rachel har nemt ved at finde undskyldninger, for drengens underlige opførsel. Det er ikke længe siden at drengen mistede sin mor. Hun faldt ned i en skakt, på en mine, der ligger lige under det store hus. Den lille dreng har det rigtig svært, han savner sin mor hele tiden. Men uhyggen får en ekstra dimension da han begynder at tale, om at han kan høre sin mors stemme, i det tomme haller på Charhallow.

 

Ildbarnet er en nærmest gotisk gyserhistorie. Scenen, en kæmpestor herregård med voldsom mange værelser, hvor en stor del af dem ikke bliver brugt til noget som helst, er perfekt. Der er en del uhygge, og det er nemt at fornemme hvor nemt det er at blive skræmt i sådanne omgivelser.

Man ved heller ikke helt hvor man har bogens hovedperson henne. Det ene øjeblik er hun skræmt af den her mærkelige dreng, hun har fået ansvaret for og det næste øjeblik mener hun, at hvis hun bare bliver gravid, så skal hun nok blive accepteret – nærmest som Jamie´s mor slet ikke have været der tidligere.

Der er mange aspekter i bogen, men stemningen bliver helt klart grundlagt af herregården og den psykiske påvirkning hovedpersonerne udsætter læseren for, og forfatteren er god til at “holde på ” afsløringer. Alting i denne bog er bestemt ikke sort og hvidt.

Hvis man er til psykologiske spændingsromaner skal man bestemt kaste sig over “Ildbarnet” – Charhallow er bestemt ikke et sted for folk med sarte nerver.

 

 

Faktaboks: 

Titel: Ildbarnet 
Forfatter: S.K.Tremayne
Genre: Spændingsroman
Forlag: GAD 
Udgivet: 2018
Sider: 360


Bedømmelse:   (4 / 6)

Bogen er hørt på Mofibo