Det usagte

Jenny blev gravid ved et uheld, på et meget ubelejligt tidspunkt, både Jenny og hendes daværende mand Magnus var aktivt involveret i modstandskampen, og havde været det igennem længere tid. De lovede hinanden, når den lille kom ville de begge stoppe det illegale arbejde – men det kunne de ikke. Tværtimod, måtte de efterlade deres næsten nyfødte baby, Ingrid hos Jennys forældre. Bestyreparret på byens mejeri.

Magnus blev stukket af en person, de ikke kendte. Deres gruppe tog en chance, en person ringede til dem og fortalte at han havde fundet nogle af de våben, der var blevet kastet ned over en mark en sen aften. De kunne bare komme og hente dem, på et aftalt tidspunkt. Magnus blev snuppet, puttet i fængsel, sendt videre til Frøslevlejren og tilsidst til den frygtelige Neuengammen kz-lejr i Tyskland. Her satte han næsten livet til. Havde det ikke været for en kammerat, var han ikke kommet med de hvide busser hjem igen.

Nu flere år efter er Magnus stadig mærket af opholdet. Han er kravlet ind i sig selv og kan kun eksistere hvis han har en flaske snaps i den ene hånd. Han er ude af stand til at tale med nogen om hvad der foregik i lejren, og han får voldsomme angstanfald af høje lyde. Krigen har været meget dyr for Magnus. Han har nu en skilsmisse, drukkenskab og et arbejde han ikke rigtig magter.

Datteren Ingrid er nu blevet 15 år, har meget ondt af sin far. Hun bor nu hos sin mor og hendes nye mand, Oskar. De har sammen fået en lille dreng, Jens Peder, som Ingrid er meget glad for. Ingrid er i hemmelighed begyndt at se sin far igen. Den unge pige passer meget på ikke at lave høje lyde eller på nogen måde at minde faderen om hans fortid i Tyskland. Hun ved at hans angstanfald giver sig til udtryk i voldsom vrede, hvor han smider med ting og råber højt.

Pigen fortæller ikke hjemme at hun er begyndt at se sin far igen. Hun er overbevist om at Jenny ikke ønsker kontakten og er klar over at det hænger sammen med faderens alkoholmisbrug og dårlige temperament.

En dag hvor Ingrid tilfældigvis hører en samtale mellem Jenny og Oskar, finder hun ud af, at Jenny da hun var med i modstandsbevægelsen, har skudt nogen. Hun kan slet ikke forstå at hendes mor kan leve med sig selv. Hun efterlader sin lille datter hos sine forældre og bliver morder i modstandsbevægelsens navn – Ingrid kan slet ikke kende sin mor.

Både Jenny og Magnus har familiemedlemmer de ikke længere ser, på grund af omstændigheder der skete før, under og efter krigen. Da Ingrid begynder at finde ud af hvad det handler om, beslutter hun sig  for at det må der gøres noget ved !

 

Ingrid er et “klassisk” efterkrigsbarn. Hun har rigtig svært ved at sætte sig ind i hvad der skete under krigen, og hvorfor hendes forældre gjorde det de gjorde. Senere i bogen da Ingrid er blevet 3-4 år ældre, er det nemmere for hende at få trådene til at mødes. Hun er også den første til at indse tåbeligheden i fortsat at bære nag, over noget der forlængst burde være glemt.

Bogens hovedperson bliver allerede i starten af bogen gode venner med en ung mand, Jonas. Han går i samme klasse som Ingrid og er ikke medlem at “guds bedste børn” i skolen. Så hun skal her også lære at sige fra overfor gruppepres, så hun ikke kommer på gale veje. I forholdet til Jonas er hendes mor ikke særlig begejstret for bekendskabet mellem ” Roden” og hendes eneste datter. Men Ingrid får hjælp til at opleve sin første forelskelse, fra en overraskende kant.

“Det usagte er godt fortalt, en blanding af en skæbnefortælling og en beretning af Danmark i slutningen af 50´erne og starten af 60´erne. Hvor modstandsfolk kom tilbage til en “normal” tilværelse” som de fleste slet ikke kunne mestre. Oveni kneb det for samfundet omkring dem at forstå, hvorfor de havde det så skidt, det sociale sikkerhedsnet var ikke særlig velfungerende. Forholdet mellem far og datter bliver flot beskrevet. Usikkerheden, angsten og magtesløsheden fra begges sider. Samtidig med at begge parter passer meget på at fortælle omverden at de gerne vil være sammen.

Fortællingen er rammende, rørende og i det hele taget en fremragende fortælling, om hverdagen i Danmark.

” De usagte” er hørt som lydbogs-version. Den er oplæst af Klaus Elmer. Hans måde at læse op på gør at historien er svær at slippe igen. Det er tydelig at han har læst manus først inden han har indtalt det. Ingen overkarikerede stemmer til at forstyrre stemningen i bogen. Man får bare lyst til at høre næste kapitel.

 

Faktaboks: 

Titel: Det usagte
Forfatter: Pernille Juhl
Genre: Skønlitterær roman med historisk islæt
Forlag:  Juhls
Udgivet: 2017 
Sider: 335
Bedømmelse:  4 out of 6 stars (4 / 6)

Anmeldereksemplar fra forlaget.