Selvbiografi
People´s press
2014
alle formater
315
Bedømmelse: (3/6 stjerner)
Kurt Krag har her skrevet en bog, hvor man kan få sin nysgerrighed styret, hvis man har lyst til at vide hvordan rejseholdet virker indefra.
Det er min første biografi og jeg må nok erkende at det er ikke lige min type bog. Jeg synes han flyver lidt i tiden og kronologien er meget forvirrende på visse tidspunkter i bogen.
I bogen er der ligeså mange hints til sager han ikke har arbejdet med men som har været meget medieomtalte.
Sager som bare bliver nævnt uden videre kommentarer. Dette virker lidt provokerende på mig – det pirrer lidt ved nysgerrigheden og det kan ikke rigtig blive forløst idet det jo bare er et hint.
Kurt skriver i næste hver start af en ny sag at han og alle kolleger omgås reglerne omkring diæter meget lempeligt og på den måde ”snyder” systemet lidt. Dette virker på mig som ”tilsmudsning” af egen rede i det han selv har været med til det i stor stil, og på den måde har ”brugt mange af skatteydernes penge unødigt.
Selve gennemgangen af de sager der beskrives i bogen er rigtig godt skrevet og man undres og fascineres samtidig over den tålmodighed og grundighed som rejseholdet lagde for dagen. Nogle af sagerne tog rigtig lang tid – og i en enkelt beskreven sag virker det måske lidt tåbeligt at der bruges så dyre kræfter på en sag der nærmest var opklaret inden rejseholdet kom ind i billedet.