Endelig skal Bolette og Carsten have lidt voksentid.. Det har de ikke haft så meget af, siden de fik deres lille datter, Lily. Hun er nu fyldt 3 år, så det er ikke for tidlig at komme lidt ud og være sammen med gode venner, på de voksnes præmisser.
Lily skal passes af Carstens forældre mens de unge mennesker skal ud og more sig. Det bliver en gennemført succes og Carstens mor, Kirsten har ovenikøbet sørget for at Lily ikke forstyrre sine forældre næste formiddag, så de for en gang skyld kan sove længe. Lily har sovet ved siden af din farmor, der jo ikke er vant til at blive forstyrret om natten. Derfor er Lily taget på køretur med sin farfar, så Carstens mor kan komme sig lidt ovenpå strabadserne.
Da Bolette står op, finder hun sin svigermor i køkkenet, igang med at lave morgenmad. Kirsten fortæller at de havde en rigtig hyggelig aften, og at det har været skønt at have Lily alene, uden forældre.
Pludselig ringer det på døren, det er politiet.. minuttet efter ligger familiens verden i ruiner. Erik, Carstens far er kørt galt inde midt i Odense centrum. Lily sad på passagersædet og er desværre afgået ved døden. Erik er indlagt på intensiv, hans liv er i overhængende fare.
Politiefterforsker Michael Jensen og kollegaen Charlotte Lund skal sammen efterforske denne ulykke. En lastbil har overset Eriks bil og er derfor kørt ind i siden på den. Umiddelbart ligner det et hændelig uheld, med tragisk udfald. Lastbilchaufføren er chokeret men ellers ok.
Bolette kan slet ikke finde et ståsted til alle de følelser der buldre rundt i kroppen på hende, hun lever nærmest som en zombie og udadtil er der ingen reaktioner. Carsten kan slet ikke forstå hendes måde at reagere på, og bliver nærmest lidt irriteret på hende. Bolette gør det hun er mest tryg ved – hun begynder at arbejde ret hurtigt efter ulykken, for arbejdet er nogenlunde det eneste hun kan håndtere. Hun arbejder på Odense Universitetshospital, som sygeplejeske. Samme hospital, der nu kæmper for at holde hendes svigerfar i live, ham der er skyld i datterens død.
Berit Alberg er debuteret med denne roman, om undladelsessynder. En bog der handler om de ting i vores hverdag, der burde reageres på, men som indimellem bliver syltet af forskellige grunde. Især de officielle instanser står her for skud. Nedskæringer både i politiet og på hospitalet får her en fremtrædende rolle i begivenhederne.
Sorgbearbejdelse bliver i høj grad berørt i romanen. Stort set alle hovedpersonerne i bogen er følelsesmæssig berørt af ulykken på den ene eller anden måde. At mennesket er en kompleks “maskine” er også en fremtrædende del af fortællingen, håndtering af sorg er meget forskellig fra person til person. Det er ikke altid man kender hinanden rigtig, før man har været igennem en reel krise.
Forfatteren har i sin historie valgt at begrænse persongalleriet til at omfatte en meget snæver kreds. Hvis man holder de offentlige instanser udenfor, så har alle medvirkende en relation til hinanden, og dette er med til, at det hele måske passer lidt for godt sammen. Foruden dette bliver samme episode/hændelse i bogen, gentaget af flere forskellige personer, med lidt mellemrum igennem, dette kan virke unødvendigt, idet det er nøjagtig det sammen man får at vide igen.
Men dette er en debut og der skal være plads til forbedringen. Selve plottet er godt udtænkt, og man er underholdt det meste af bogen igennem.
Det er tydeligt at forfatteren selv er sygeplejerske, og grundigt inde i procedurene på et hospital, hvilket også er vigitigt for hændelserne i bogen. Denne del er med til at gøre historien interessant og læseværdig.
Det er altid dejligt at lære nye forfattere at kende, og jeg glæder mig til at se hvad Berit Alberg finder på næste gang.
Faktaboks:
Titel: Undladelsessynden
Forfatter: Berit Alberg
Genre: Krimi/spændingsroman
Forlag: Forfatterskabet
Udgivet: 2018
Sider: 261
Bedømmelse: 
(3 / 6)
Anmeldereksemplar fra forlaget.
