Sigurd fortæller Danmarkshistorie

Danmarks historien hevet ned på børneniveau

Sigurd Barrett tager i dette værk, fat i ikke mindre end Danmarkshistorien. Han starter med Istiden og slutter med en historie om fremtiden – som den måske kommer til at se ud.

Han formår at trække historiske begivenheder ned på et plan så selv de mindste børn kan være med. Alle historier er krydret med sjove tegninger. Den del står illustrator Jeanette Brandt for, tegningerne er sjove og giver børn og forældre noget at snakke om.

Bogen er lavet i samarbejde med bl.a. nationalmuseet og der er tænkt grundig over, hvad der skal med i historien og hvad der ikke skal. De mere grusomme passager i den danske historie, såsom heksebrændinger, pesten og kz-lejre i tyskland bliver ikke nævnt og det er ganske forståelig.

De blodige begivenheder, vikingetogter og de utallige krige Danmark gennem tiden har deltaget i bliver beskrevet, men på et plan så forældre har rig lejlighed til at forklare børnene omstændighederne, så det passer til det alderstrin deres børnene er i.

En flot danmarkshistorie, med lidt fra hver periode. Det er et stort værk og er lige noget for de familier der ynder at læse højt for deres børn, Sigurd formår at gøre den eller til tider lidt tør historie levende og interessant.

Bogen er velegnet for børn fra 6 år og opefter – selv forældrene bliver sikkert mindet om noget, man enten har glemt eller ikke kan huske.

Til bogen hører et gratis download med, så man kan få bogen læst op af forfatteren selv, hvis man foretrækker det. Der er lavet et spil, som hører til bogen.

En klar anbefaling herfra – 6 stjerner

 

Faktaboks: 

Titel: Sigurd fortæller Danmarkshistorie
Serie: Sigurd fortæler # 7
Forfatter: Sigurd Barrett
Genre: Børnebog – historisk
Forlag:  Politiken
Udgivet: 2016
Sider: 760
Video om bogen 
Bedømmelse:   (4 / 6)

Anmeldereksemplar fra forlaget.

 

 

 

 

(Visited 168 times, 1 visits today)