Ravn # 2
kriminalroman
Lindhardt og Ringhof
2014
alle formater
367
Bedømmelse: (6/6 stjerner)
Privatdetektiv Ravn bliver opsøgt af en yngre dame der savner sin bror. Han forsvandt for ca ½ år siden uden spor af nogen art.
Louise, søsteren har læst om ravns bedrifter fra bog nr 1(afsporet). Han viste ved den lejlighed at hans evner som snushane ikke er forsvundet i takt med at hans alkoholproblem er blevet større.
Ravn har ikke den helt store lyst til at hjælpe Louise, han vil hellere gå og nusse med sin båd og hund og passe sig selv på sin båd. Dog har Ravn en svaghed for unge, smukke damer og inden han ser sig om er han alligevel hvirvlet ind i efterforskningen
Bogen tager os med tilbage til dengang det hed øst/vest Tyskland og får et indblik i hvordan stazi-politiet behandlede systemkritikere. Der er også en ny drejning omkring drabet på Ravns kæreste, med meget overraskende afsløringer der kommer til at vende op og ned på ravns syn på venskaber.
På trods af at der kører 3 parallelle historier hele bogen igennem som bliver bundet sammen til sidst er bogen skrevet så godt og fyldestgørende – man ved hele tiden hvor man er henne i tid og sted og bogen er eminent skrevet. Krefelds beskrivelser af personer og lokaliteter er meget fængslende og man kan næsten se omgivelserne og personerne foran sig.
Bogen er klart en 5 stjerner ud af 5 mulige – den er rigtig anbefalelsesværdig.