Født i går

David Rousing er en midaldrende mand i totalt panik. Han har så mange tanker/problemer at han slet ikke kan finde ud af at løse nogen af dem.

Når han endelig finder en løsning på blot en af problemerne, bliver han ramt af tankemylder og ved egentlig ikke om det alligevel er netop det problem han skal gøre noget ved, eller om den ide han har fået som løsningsforslag, egentlig er det rigtige.

Drukner livet bare i “dagligdag” og hvis det gør skal man så bare finde sig i at der ikke længere er noget der er sjovt og spændende?

Er man fortsat den tyr, man var i “gamle dage” – og er ens kone stadig den gudinde hun var da man mødte hende ? Hvis ikke, finder man så bare i at, det er sådan livet er. Eller hopper man ud på det dybe og afbryder forholdet, hvorefter man finder sig selv alene i sin lejlighed, på vej til en depression over at konen har fundet en ny mand, og ens datter har fået en papfar som måske er en meget bedre og sejere far end man selv er ?

Kan man i det hele taget følge med i den fagre nye verden ? F.eks. inden for internet, PC og arbejdsmarkedet, hvis man ikke kan finde meningen med den ny teknologi – er man så bare ved at blive gammel ?

Kan intensivt forbrug af porno genoplive drifterne ? Eller bliver man bare ved med  at se porno fordi det er det eneste man har tilbage af sexlivet ? Er sexlivet i sig selv generelt bare blevet alt for kompliceret ?

Hvad der sker der med ens sociale liv ? Aftenskole, biografen, koncerter osv, når ens prostata er ved at være træt og ikke længere magter at kontrollere ens blære ?

Når ens hår vokser alle de steder det ikke skal og det eneste sted der gerne må være bliver skaldet ?

 

Alle disse tanker har sat noget igang hos David Rousing og man kan rolig sige at læseren/lytteren af hans bog ikke keder sig imens. Hans evne til at kommunikere disse tanker ud er hæsblæsende, til tider hjerteskærende og oveni forrygende morsom. Især når man lytter til problemerne med kvindens ører – han er da bare så meget mand !!!

Alt imens, man alligevel kan kende nogle af tankerne og frygten for terrortruslen, for ikke at slå til i sit parforhold, for at blive gammel, miste anseelse fra arbejdsplads osv osv.

Bogen er en ganske speciel udgivelse. Man køber en fysisk bog, af ret store dimensioner – og grunden til størrelsen giver sig selv når man lukker den op. Der er på ca hver 2. side rigtig flotte og meget illustrative billeder af David i forskellige situationer der passer til teksten på samme side. Men jeg vil så sige, forrest i bogen findes der en kode man kan bruge på forlagets hjemmeside. Med det link kan man gå ind og online høre forfatteren selv læse sine tekster op. Det må man simpelthen ikke snyde sig selv for. Han har en indlevelsesevne der er udover det sædvanelige, og man har et smil på læben konstant.

Man kan godt sige at David Rousing er en moderne Dan Turell, hans tekster er væltet til i ordsnirkler, rim og virkelig sjove fraser. Bogen tager ca en time at lytte igennem og man er top underholdt imens – og man lærer måske undervejs at man ikke skal tage tingene så tungt 🙂

 

Faktaboks: 

Titel: Født i går
Forfatter: David Rousing
Genre: skønlitterær/samfundssatire
Forlag:  Koppelwrite
Udgivet: 2017 
Sider: 47
Bedømmelse:   (5 / 6)

Anmeldereksemplar fra forlaget.