Lysets engel – En Sigga Freitag Krimi

Christian Porsing burde nok blive i Stockholm for at arbejde lidt på sit forhold til kæresten. Men der er noget galt. Så derfor er Christian ikke i tvivl om hvor han skal hen.

I Berlin dukker flere og flere små “Visitkort” op, både i den tyske storby og i området omkring Uranienburg. Man finder nogle kvindelig der ligger udstillet på speciel vis. Ofrenes kroppe er tvunget i en yderst unaturlig og akavet stilling og er derefter brændt af. Dette er en besked til Christians ven, Sigga Freitag. Hun har set denne fremgangsmåde før.

Christian er ikke  i tvivl om at det er Alef, er en seriemorder der flere gange har truet den berømte profiler flere gang, der står bag disse “beskeder” – det tyske politi er enige og skjuler Sigga og hendes bonusdatter. De bliver flyttet rundt på forskellige safehouses for at beskytte dem mod den udspekulerede morder. Men er det godt nok ?

Christian Porsing er overbevist om at hvis han arbejder lidt i det skjulte, og prøver at infiltrere den tyske undergrund, og derved forsøge at finder Sigga og datteren – så kan han redde hele denne betændte situation. Men det er ikke en let opgave. Der er ingen i det tyske politi der mener han kan gøre en forskel og de vil ikke samarbejde med ham.

Når Christian forsøger at ringe til Sigga, tager hun enten ikke telefonen, eller også beordre hun nærmest Christian til at vende om og tage hjem til kæresten i Sverige. Det er meget korte og kontante samtaler, der ikke kan bruges til noget som helst.

Den danske politimand er ikke en der giver op. Han har arbejdet så længe sammen med Sigga, at han nu mestre den evne hun besidder, at læse mentale spor – Porsing er 100 procent overbevist om at han er den eneste der kan stoppe Alef..

Han finder en samarbejdspartner i det tyske politi, Orhan Dügu, der tidligere har arbejdet tæt sammen med Sigga – men da Christian nævner ham for Sigga, siger hun med overbevisning, at man ikke kan stole på Orhan.

Christian står overfor en svær opgave. Der skal tages mange beslutninger. 

Anmeldelse:
”Lysets engel” er en bind nr 3 i serien om profileren Sigga Fritag, og til en start – denne roman kan ikke læses selvstændigt. Der sker, som kendetegner forfatter Jakob Melander, alt for meget i de første to bind der har stor betydning for handlingen i dette sidste bind, så man skal lige læse dem først – hvis man stadig har dem til gode. Men det er også en oplevelse der er yderst underholdende.

Jakob Melander har i denne serie formået at beskrive en helt specielt miljø, hvor begge sider af loven besidder meget specielle evner, dette gør hele serien meget underholdende, spændende og naturligvis til en pageturner af format.

I dette sidste og afsluttende bind, går jeg ud fra, kommer vi ind under huden på selve gerningsmanden, og hører om hans baggrund, en barndom der måske kunne forklare udviklingen af denne bizarre lyst til at “stage” mord – med vil ikke afsløre mere omkring dette, for ikke at spoile – men her har Melander vist sin fremragende evne til at udtænke plots. 

At profileren Sigga Freitag bor i Uranienborg, meget tæt på Kz-lejren Sachsenhausen giver bare en uhyggelig undertone for hele historien. 

Samspillet mellem Freitag og Porsing har i de to foregående bind været fuld af udfordringer på begge sider, det har taget lang tid for Porsing at vænne sig til Freitag der er en personlighed af den specielle slags. I denne her er det mest politimanden man følger og lære godt at kende.

Kan helt klart anbefale hele serien, de første to bind hedder : Jeg er Sarons rose og Station Z  – klik på titlerne og læs anmeldelserne af disse også .

Bind 3 er en spændingsmættet thriller der er umulig at slippe igen, når man først er kommet igang. Et godt bud til sommerferielæsningen. 

Faktaboks: 

Titel: Lysets engel 
Forfatter: Jakob Melander 
Genre: Kriminalroman – Sigga Freitag #3
Forlag: Peoples Press / Mofibo
Udgivet: 2022
Sider: 403
Bedømmelse:  5 out of 6 stars (5 / 6)

 

 

Bogen er et anmeldereksemplar der er tilsendt af forlaget – Skal derfor markeres som “reklame” – men er alligevel blot en boganmeldelse der beskriver min mening om bogen..