Zombie Splatter 4
Børne-gyser bog
Tekst & Tegning
2016
48
Bedømmelse: (4/6 stjerner)
Tom, Johnny, Emma og Lisa er strandet på et hospital, der er beboet af lutter Zombier. Den gale doktor Hansson har fanget Tom og det er lige ved at ende galt, da Lisa ankommer i sidste øjeblik med et baseballbat og redder ham.
Emma, Lisa´s lillesøster, er låst inde bag en jerndør og det er ikke det eneste problem børnene står med - hospitalet brænder ! Derudover er der Zombier allevegne. Så der er nok at se til i denne hæsblæsende thiller skrevet til børn mellem 8-11 år.
Handlingen passer godt til børn, der ellers synes bøger er lidt kedelige. For det er det sidste denne bog er, der sker hele tiden noget. Dog bærer bogen helt klart præg af, at være en fortsat historie, og den slutter heller ikke her, kan der afsløres.
Så hvis det er første gang man læser Zombie splatter-bøger for sine børn - så begynd lige med nr 1 - så hænger historien mere sammen.
Bogen er skrevet i et let læseligt sprog og egner sig til læs-selv i en tidlig alder - dog skal man nok være lidt forsigtig med hensyn til uhyggen - hvis børnene ikke har læst denne genre før
Bogen får 4 stjerner - der er da dømt (u)hygge for både børn og voksne.