Tre dage og et liv

Fortidens synder skal betales.

Tre dage og et liv Book Cover Tre dage og et liv
Pierre Lemaintre
Krimi
Lindhardt og Ringhof
2017
240

Antoine bor i en lille landsby, sammen med sin mor. Antoines far flyttede fra dem da drengen var meget lille. Der dukker dog en gave op i ny og næ fra denne fraværende far, en gave der som regel er skudt helt forbi, i forhold til hvad Antoine ønsker sig.

Han går i 6. klasse og holder af at lege i den nærliggende skov. I starten var det netop stedet man mødte sine kammerater efter skole. Men efter en af de rige drenge i klassen har fået en Play Station er Antoine nu alene i skoven. En Play Station er nemlig ikke legetøj for børn mener Antoines mor.

I nærheden bor en familie der har en hund, Odysseus. Den vil til gengæld meget gerne med i skoven og lege. En gang imellem kommer Remi, en dreng på 6 år fra samme hus som hunden, også med ud i skoven.

Antoine har bygget et træhus i toppen af et træ. Han har gjort sig meget umage. Huset har elevator, "rigtige" gardiner og mange andre finesser. Odysseus synes dog ikke at elevatore er noget for hunde, men Remi er voldsomt imponeret.

En gang går det hele galt. Hunden bliver kørt ned af en bil i byens hovedgade. Den bliver meget ilde tilredt, og ejeren ser ingen anden udvej end at skyde hunden. Dette sker lige for øjenene af Antoine og han bliver bundulykkelig og flygter ind i skoven.

Remi, der har fået at vide at Odysseus er løbet sin vej, kommer ud i skoven, som han gør så tit.

Antoine bliver fyldt op af vrede da han ser den lille dreng og i ren affekt slår han den lille dreng med en stor kæp, med fatale følger for den lille gut.

Nu er gode råd dyre, Antoine ved at der ikke vil gå ret lang tid inden at de voksne begynder at lede efter Remi. Han sørger for at gemme drengen godt og håber det bedste.

 

Romanen handler om frygt, afmagt og skæbne. Hvordan man længe kan gå og "betale af" på fortidens synder i mere eller mindre grad. Handlingen foregår i et lille fransk landsbysamfund med en del uskrevne normer og regler. Alle har forudfattede meninger om hinanden, og hiraki sættes i højsæde.

"Tre dage og et liv" er en utraditionel bog for Pierre Lemaitre. En meget stille og rolig roman uden de store udsving til den ene eller anden side.