Heksen

En 4 årig forsvinder sporløst

Det er sommerferie i Fjällbacka. Politiassistenten Patrick Hedstrøm og Erica Falck forsøger på bedste vis at nyde livet med 3 små børn i “bagagen”. Især de små livlige tvillingedrenge er noget af en håndfuld.

Lidt udenfor byen bor et ægtepar og deres lille datter Linnea på 4 år. Pigen er naturligvis familiens lille øjesten og med til næsten alt, der bliver lavet på gården i dagligdagen. Hun er ligeså meget sammen med sin far som sin mor.

Hun bliver en aften puttet omkring kl 20 og næste dag sker der en grusom misforståelse, forældrene imellem. Nea´s far står tidlig op og kører ud på marken i sin traktor, som han plejer at gøre. Moderen ser da hun står op at datteren ikke er i sin seng og går ud fra at hun naturligvis er taget med sin far, og tænker ikke mere over det.

Derfor er det først hen på eftermiddagen at forældrene opdager at deres lille datter er væk. For hun er ikke sammen med nogle af sine forældre.

Politiet bliver tilkaldt, selv Patrick på trods af hans ferie. En storstilet eftersøgning bliver iværksat. Uroen bliver ikke mindre af, at der for 30 år siden var en lignende sag, på samme adresse. Den lille pige, Stella forsvandt også som 4 årig og blev fundet død i skoven, tæt på en mose.  Nu må alle kræfter sættes ind for at finde den lille pige.

Forfatteren Erica er i gang med at researche til en ny bog. Helt tilfældigvis er det netop denne sag om lille Stella hun skriver om. Hun blev inspireret fordi en af hovedpersonerne i efterforskningen, Skuespilleren Marie er i byen for at indspille en film om Ingrid Bergman. To skolepiger blev tiltalt for at have slået lille Stella ihjel for 30 år siden. De tilstod drabet og trak senere tilståelsen tilbage.  Den ene af pigerne er netop skuespilleren. Erica ser her en chance for at få begge sider af sagen. Der er ikke mange der har fået skuespilleren til at tale om fortiden – men måske er hun mere heldig.

 

Dette er Camilla Låckbergs længste bog, men efter end læsning er det ærgerligt at den ikke lige havde 200 sider mere. Forfatteren forstår at “holde gryden i kog”. Der er ialt 3 forskellige handlinger der følges af hele bogen igennem.

Den aktuelle mordsag – en lignende mordsag der fandt sted 30 år tidligere, hvor flere personer går igen i begge sager. Sidst men ikke mindst er der en historie om Elin og hendes lille datter Märta, der foregår helt tilbage i 1670´erne. Det var dengang hekseprocesserne var på det højeste og det giver lidt sig selv hvad den historie handler om.

Ved  siden af mordsagerne, har vi den faste skare af medvirkende i Camilla Läckbergs univers. De ansatte på politistationen, hjemme hos Patrick og Erica. Dan og Anna, der nu er højgravid. Kristina, Patricks mor der skal giftes i denne bog. Dette er fyldstof der giver bogen et herligt flow – det er altid spændende at se hvad der sker for disse gengangere af hoved- og bipersoner. Mellberg, stationslederen som altid jokker i spinaten, når han endelig tager lidt initiativ, glimre også i denne her, med endnu en håbløs beslutning der får frygtelige konsekvenser.

Som en små sidehistorier støder vi på flygtningeproblematikken og mobning af teenagere.

Alt i alt er det en fremragende kriminalroman – man bliver i slutningen af bogen lidt ked af at man ikke kan læse lidt langsommere så man kan være sammen med personerne i Fjällbacka lidt længere.

 

Faktaboks: 

Titel: Heksen 
 Erica Falck & Patrick Hedström # 10
Genre:Kriminalroman 
Forlag: People´s Press 
Udgivet: 2017 
Sider: 670
Bedømmelse:  6 out of 6 stars (6 / 6)

Anmeldereksemplar fra forlaget.