Fucked

Ellen Svegård skal til fest. Hun gør alt hvad hun kan, for at se så godt ud som muligt. Hun er typen der ikke har noget imod at vække opsigt, men lige i aften, er der kun en der skal lægge mærke til hende – aftenens værtinde..

At hun i det hele taget er blevet inviteret til festen overrasker hende meget. Festens vært var absolut ikke positiv sidste de så hinanden. Hun fik besøg i sin lejlighed af ægteparret. De havde et tilbud om en trekant – Ellen afslog. 

Ellens lig bliver fundet i et buskads dagen efter festen, det bærer tydelig præg af vold, mishandling og massevoldtægt. 

Efterforsker Nynne Quist bliver for første gang sat til at opstarte en efterforskning. Hendes “klippe”, kollega og faste makker Fanny Salomon, er i Jylland for at slutte en anden sag. Hun er på vej, men der kommer til at gå tid inden hun er tilbage. 

 Nynne føler sig nervøs og er bange for at overse et eller andet. Så hun tager en tur rundt omkring findestedet. Meget tæt på står et festtelt. Her hersker en heftig aktivitet, de folk der går rundt der, er ved at rydde op. De er meget fåmælte og bære tydelig præg af tømmermænd. 

Et ældre ægtepar er naboer til festen. Manden fortæller i en vredladen tone at musikken fra festteltet på et tidspunkt blev skruet urimelig højt op – der var ikke et menneske i miles omkreds der kunne få søvn i øjnene. 

På et nærliggende plejehjem var en ældre kvinde, på toilettet tidlig om morgenen. Da hun kaster et blik ud af vinduet, ser hun to hærdebrede mænd bære på en bylt af den slags. Da hun ser rigtig efter, stikker der en arm ud af bylten. 

Disse oplysninger er nok til at Nynne synes at hun har fat i noget rigtig, da hun tager de festdeltagere der stadig befinder sig i teltet, med på stationen til nærmere afhøring. 

Dette er en debutroman, og det er vigtigt at tænke på når man bedømmer “Fucked”. Historien er voldsom, især i starten og der bliver ikke sparet på blod, vold og drabsofre. Men der er sparet på blodige detaljer og beskrivelser. Gerningssteder bliver beskrevet grundig nok til at fantasien selv kan ligge resten til. 

De mistænkte og deres omgangskreds er rockertyper med hang til håndvægte og folk i musikbranchen. Med hensyn til musikbranchen er forfatteren på hjemmebane og derfor er det et sikkert “kort” at spille, mht valg af bipersoner. 

Historien er fortalt i 1.person – hele historien. Der er en epilog hvor man følger drabsofferet og hun fortæller også selv om indledning til drabet. Idet det er denne fortælleform er valgt, gør det beretningen meget intens og det løber en koldt ned af ryggen på læseren. 

Da man følger historien fra nærmeste hold og kun fra politiets(Nynnes) side, gør det at historien bliver nærværende. Forfatterne formår at gøre bogens handling overskuelig og nem at følge, men desværre må siges at opklaringen/plottet er drevet af tilfældigheder der kommer meget belejligt. De spor de finder på gerningsstederne, er da også lidt usandsynelig, lige skulle kunne findes på samtlige åsteder. 

Bogens hovedtema er af seksuel karakter, men det fylder ikke mere end et andet tema ville have gjort, hvis det ikke var. Når dette er sagt er der ingen scener eller henvisninger af grænseoverskridende karakter, som man kan finde i anden litteratur af samme kaliber. 

Dette er en tydeligvis en start på en serie, så det kan man jo kun glæde sig til fortsættelsen af. Der er en passende dosering mellem sag og efterforskernes private liv. Der er små hint til hovedpersonernes personlige præferencer der ledes videre til bind 2, meget smart tænkt.. 

Alt i alt er “Fucket” en udmærket debut, enhver krimifan skal læse. Et godt bud til de kommende julegaver. 

Faktaboks: 

Titel: Fucked
Forfatter: Anne Linnet 
Genre: Krimi
Forlag: Peoples Press 
Udgivet: 2019
Sider : 300
Bedømmelse:
 4 out of 6 stars (4 / 6)