Patrick Fort er en meget specielt dreng. Allerede i de tidlige barneår går det op for hans forældre at han har specielle behov. Hans sociale kompetencer er stort set ikke tilstede. Han bryder sig ikke om at være sammen med andre end forældrene. Han kan ikke lide at berøre andre og heller ikke at andre røre ved ham. Ikke engang at holde sin far i hånden.
Det viser sig at Patrick lider af asperger’s syndrome. Sygdommen minder om autisme og drengens liv kommer til at skille sig ud fra andres.
Efter denne diagnose går moderens liv helt i stykker. Patrick er hendes eneste barn og hun bliver dybt fortvivlet. Hun går psykisk ned, og kan slet ikke acceptere situationen. Uheldet synes ikke at vil forlade familien, da faderen en skæbnesvanger eftermiddag bliver påkørt og dræbt, lige for øjnene af Patrick.
Patrick bliver nu nærmest besat af døde mennesker. Han vil finde ud af hvorfor mennesker dør, og det lykkes ham at blive optaget på patologi uddannelsen.
Alle de studerende får udleveret et lig, de får lov til at undersøge fra inderst til yderst. Patrick får lig nr. 19, umiddelbart en midaldrende mand der er død af en blodprop. Men da Patrick ved en tilfældighed finder en peanut i mandens spiserør, vækkes hans nysgerrighed. Hvad gør den der ?
Tracy Evans er sygeplejerske på et traumecenter. Afdelingen bliver i almindelig daglig tale kaldt ”koma-afsnittet”. Hun valgte at arbejde der, fordi at mennesker i koma unægtelig må kræve meget lidt af personalet. De sover jo hele tiden og Tracy mener at drømmejobbet må være her. Så kan hun sidde i personalerummet og læse dårlige lægeromaner og drikke kaffe 8 timer om dagen uden at løfte en finger. Men hun finder ud af at hverdagen er en hel anden på afdelingen..
En af de komatøse patienter er ved at vågne op. Han har været væk meget længe og hans tilstand er yderst kritisk. Han har ingen funktioner i kroppen, han kan ikke tale, spise eller på anden måde kommunikere med omverdenen, men hans hjerne fungere optimalt. Han ser en sen aften, at hans sidemand bliver ”hjulpet over på den anden side” af en yngre læge. Men han er ude af stand til at fortælle det til nogen, tanken om at det måske kan blive hans tur næste gang ligger og lurer i baghovedet.
Under huden er den første roman jeg har læst af Belinda Bauer, og det bliver bestemt ikke den sidste. Hun skriver fremragende og fremfor alt er hun god til beskrivelser af personer, steder og tanker.
Bogens hovedperson Patrick er rigtig flot beskrevet. Hans liv som Asberger-ramt er spot-on. Både hvordan han får hverdagen til at hænge sammen, men også hvordan omgivelserne tager imod den sære dreng, som totalt mangler sociale kompetencer, hvis man spørger alle andre end ham selv. For ham er hans handlemønster fuldstændig normalt og kan ikke være anderledes. Da Patrick får en mistanke om at det lig han har fået lov til at dissekere, ikke er død af ”naturlige årsager” bliver hans handicap hans største fjende. Hvem vil tro på en dreng med hans sygdom?
Et andet aspekt der er tankevækkende og skræmmende er den komatøse patient på sygehuset som er totaltskadet udenpå men totalt ”med” inden i. Giver stof til eftertanke.
Belinda Bauer kan klart anbefales, og er helt klart en forfatter der skal følges nøje frem over.
Faktaboks:
Titel: Under huden
Forfatter: Belinda Bauer
Genre: Kriminalroman
Forlag: Jentas
Udgivet: 2014
Sider: 313
Bedømmelse: 
(4 / 6)
Anmeldereksemplar fra forlaget.
