Tvunget til tavshed

En sen nat bliver en medarbejder hos politiet sendt ud for at indfange nogle køer, der endnu engang var sluppet ud fra en indhegning. Men betjenten finder meget mere end det, en ung kvinde ligger død  på den snedækket mark. Liget er nøgent og der er en hel del blod. Politibetjenten er lige er blevet ansat i drabsafdelingen og er alene på nattevagt. Han bliver ret perpleks og begår den værste fejl man kan begå. Selvom han er overbevist om at kvinden er afgået ved døden, vender han alligevel liget om for at checke om der er livstegn. Det er en flov politibetjent der senere må gå til bekendelse og indrømme at han har forurenet gerningsstedet.

Det viser sig at den stakkels unge kvinde har været mishandlet bl.a. af en strømpistol. Hun er efter voldsomme lidelser, død på bestialsk vis.

Da chefen for politistationen, Kate Burkholder ser de skader der er tilføjet den unge kvinde, kommer hun i tanke om en gammel sag om “Slagteren”. En drabsmand der for 16 år siden udførte en række mord der ligner denne nye sag. Morderen mærkede sine ofre med er romertal, som han ridsede ind i huden på maven af ofret og dette er gentaget i denne nye drabssag. Det værste er at den oplysning ikke kom frem for 16 år siden . Er morderen vendt tilbage ?

Kate kan ikke tro det – faktisk er hun sikker på, at hun selv sørgede for at stoppe denne “slagter” for 16 år siden.  Hun skød ham selv, med faderens haglgevær, faderen og hendes storebror sørgede for at liget forsvandt og derefter holdt mordene op.

Hvordan hænger det sammen ?

Kate er født som amish med valgte som helt ung at bryde ud af trossamfundet. Hun havde som helt ung og som følge af dette, ikke kontakt med sin familie, før moderen for nogle år siden blev alvorlig syg. Ved den lejlighed blev Kate tilbudt jobbet som leder af politistationen, idet hun har amish baggrund, og kender til deres måde at tænke og agere på, er hun et perfekt forbindelsesled mellem den “almindelig” engelske befolkning og disse specielle mennesker, der for det meste holder sig forsigtigt selv.

“Tvunget til tavshed” er den første roman i serien om Kate Burkholder og folkene i Painters Mill. Linda Castillo, skriver romanen i 1. person og dette gør i min optik, fortællingen meget mere nærværende og spændende. Det er næsten som at være der selv, at se alt med Kates øjne. Når handlingen er væk fra Kate, bliver den traditionelle fortællermetode benyttet, 3. person. Hvor handlingen bliver fortalt udefra, dog med indblik i personens tanker.

Forfatteren har ligeledes valgt at handlingen skal foregå i Ohio. I Painters Mill bor der ret mange Amishfolk. Dette er et trossamfund, der taler med sydtysk accent -Pennsylvania Dutch, der findes blandt dem, medlemmer der slet ikke vil tale andet. I Amishkulturen bliver alle andre udenfor sekten, kaldt “Englænderne”. Dette kan godt gøre læseren lidt forvirret, hvis ikke man har den viden – idet handlingen foregår i USA.

Landskabet der er valgt er iskoldt, snelandskab. Amishfolkene klæder sig efter forholdene og klarer sig helt uden elektricitet og deres befordring udenfor deres farme, foregår i hestevogn. Så med andre ord, de lever det liv der er blevet levet for mange år siden, uden der sker fremskridt. Deres tro er det vigtigste, alt andet er sekundært.

Ofrene i bogen er unge Amishpiger, og det er ganske usædvanligt at der ikke bliver passet bedre på dem. Dette giver læseren gode muligheder for at komme “indenfor” i samfundet, og se deres levevis og skikke. Det er meget interessant, hvis man er lidt historisk interesseret.

Ellers er “Tvunget til tavshed” en fremragende debut, spændende, gruopvækkende og nærværende. Linda Castello skriver fremragende og kan blive vanedannende.

Faktaboks: 

Titel: Tvunget til tavshed
Forfatter: Linda Castillo 
Genre: Kriminalroman
Forlag: Hr Ferdinand /Politikens forlag
Udgivet: 2009
Sider: 442
Bedømmelse:  5 out of 6 stars (5 / 6)

Anmeldereksemplar fra forlaget.