En smuk død

En smuk død Book Cover En smuk død
Roy Grace # 2
Peter James
Krimi
cicero
2007
Lydbog
331

Tom en sælger af kontortilbehør kommer ved en tilfældighed, til at sidde ved siden af en underlig udseende mand med en computer under armen, i toget på vej hjem. Han taler højt i sin mobil og er tydeligvis meget irriteret over et eller andet. Til Tom´s lettelse står manden af og der bliver pænt stille i toget.

Manden har efterladt en cd i toget, og Tom bliver nysgerrig og vil lige se hvad det er for en cd, måske kan filerne på disken fortælle hvem ejeren er, og han kan få den igen.

Tom bor i forstaden sammen med sin kone Kelly, deres to små børn og familiens hund. Kelly går hjemme ved børnene og keder sig bravt i sin hverdag, hun vil gøre sin mand den tjeneste at købe ting meget billig på ebay og på den måde spare mange penge i forhold til hvis hun skulle købe dem til normal pris. Efter hver handel skal hun så lige fejre det med 1-4 glas vodka.

Tom finder imidlertid ud af at den cd skulle han måske nok have ladet ligge hvor den var! Han putter disken i sin computer en sen aften og bliver ledt ind på en hjemmeside som ellers er krypteret. Det viser sig at filen på disken viser et mord på en ung pige. Samtidig kan den organisation der har optaget filmen og sælger den kan se hvem der ser den famøse fil. Så nu står Tom med dilemaet. Skal han fortælle politiet hvad han har set på disken (som selvdestruerede efter endt scene) eller skal han tie stille i håb om at det ikke går ud over ham eller hans familie ??

Roy Grace er den politimand der leder efterforskningen af det mord Tom har set på den disk. Han har ikke ret mange clues at gå efter og kommer temmelig meget på overarbejde på denne sag.

Bogen er næsten fra start af meget spændende, hørte den som lydbog i min bil på vej til arbejde og nogle morgner håbede jeg at jeg arbejdede endnu længere væk end jeg gør, den var næsten ikke til at slukke for igen.

Peter James formår at holde læseren helt ude på kanten af stolen det meste af bogen igennem. Han veksler fint mellem personerne i bogen, og han er god til at nuancere de forskellige karaktere der optræder i romanen.

Jeg giver bogen 4 store skinnende stjerner.