Demetrios #1
Skønlitterær roman med historisk islæt
Fahrenheit
2014
420
Bedømmelse: (5/6 stjerner)
Demetrios er i Rom anno 91 før vores tidsregning, en meget berømt læge. Han er kendt for rent faktisk at helbrede sine patienter hvis det på nogen måde er muligt.
Han er blevet oplært af sin far som var en meget erfaren krigslæge, og det var netop i felten at Demetrios blev oplært.
En aften bliver den unge læge tilkaldt til Folketribuene´s (en meget vigtig mand i Rom) hus. Han ligger for døden og skal tilses omgående. Da lægen ankommer opdager han der sidder en kniv i maven på patienten som ingen har opdaget. Men dette er ikke årsagen til patientens tilstand. Han har langt alvorligere symptomer som ender med at slå ham ihjel.
Folketribunen er blevet forgiftet med nogle svampe og mordet kan ikke bremses eller lindres. Men til gengæld kommer lægen til at love husslaven at han vil sætte alt ind på at opklare hvem der er skyldig og få vedkommende dømt. Hvis han kan.
Nu starter jagten på en morder og det går ikke stille af sig i det gamle Rom.
Romeren er en halv-historisk roman, idet figurene i romanen virkelig levede i det gamle Rom og at forfatteren virkelig har gjort et fantastisk stykke arbejde med at forske i deres liv og færden.
Vi kommer med til politiske intriger, mord, krig og jalouxi til den helt store guldmedalje i denne historie som er ret underholdende og fængslende, når man først har vænnet sig til alle de romerske navne som ikke er en naturlig del af vores hverdag. Heldigvis har forfatteren lavet et persongalleri forrest i bogen som hjælper rigtig meget når man forsøger at få styr på karakterne i starten af bogen.
Hvis man som jeg har en historiker i maven, så er denne bog klart rigtig god underholdning. Den næste bog i serien hedder Grækeren og der kommer en sidste del inden længe.
Jeg giver bogen 4 stjerner