Mordet på øen

Mordgåde på Ærø

Mordet på øen Book Cover Mordet på øen
Michael Larsen
Krimi Spænding
Lindhardt og RInghof
2015
alle
480

Bedømmelse: (6/6 stjerner)
Jan Folmer er Kriminalkommisær i drabsafdelingen ved Københavns politi. Han har store private problemer. Efter hans hustru døde alt for tidlig i et biluheld har han svært ved at finde sine egne ben igen, sammen med sin nye kæreste og sine to døtre. De har lige booket en ferietur ned til varmen for at være lidt "familie"

Han leder efterforskningen af mordet på en ung kvindelig modeblogger da han pludselig bliver kaldt til den lille ø, Ærø. Her er der ligeså begået et mord på en ung kvinde, hvor modus minder meget, om det mord han i forvejen efterforsker i København.

Forskellen er bare at på Ærø foregår alting efter bestemte, uskrevne regler. Alle dækker over hinanden, og ingen ved noget som helst om den myrdede, og slet ikke hvem der har besøgt hende sidst.  Det eneste Jan Folmer ved med sikkerhed er at morderen havde en af de specielle ærø-masker på, der kun bliver "luftet" på helligtrekongers aften og til fastelavn og det er en dyb, dyb hemmelighed hvem der har disse masker på. Inden længe går det op for Folmer at den ferierejse nok må udskydes lidt.

På avisen arbejder der en ung dame, Charlotte Monsum. Hun bliver sat på at dække mordefterforskningen. Hun finder ud af at Folmer er en mand af få ord og hun må selv igang med at rykke lidt i de tråde hun selv har i lokalsamfundet. Men der er en grund til at hun er havnet på Ærø, hun har selv hemmeligheder som ikke tåler dagens lys.

Selv historien i Mordet på Øen er rigtig fint skruet sammen. Det holdes et fint spændings niveau det meste af bogen igennem og handlingen fortælles af flere forskellige hovedpersoner, hvilket gør bogen levende og intens. Der er mange, rigtig mange personer med og det kan til tider være lidt svært at holde styr på dem alle sammen, men inden slutningen kommer, er alle præsenteret ordentlig og ingen er i tvivl om noget.

Romanen bærer tydelig præg af at forfatteren selv bor på øen, naturbeskrivelserne og stedsbetegnelserne er fremragende og meget flot beskrevet. Det er tydelig at Michael Larsen er rigtig glad for at bo på Ærø og naturen er vigtig for ham at prale med overfor sine læsere.

Bogen er flot skrevet, sproget er hævet over normal standard og med dette forkæles den kræsne læser, der sætte pris på et højere lix-tal.

Bogen er helt sikkert et godt bud på en julegave til den glade krimilæser - den sikre en god julefred - for læserens familie i hvert tilfælde

Bogen får 5 stjerner, sjældent har jeg læst så spændende en slutning - glæd jer..