Katrine Wraa - serie # 4
Kriminalroman
Politikkens forlag
2014
alle formater
336
Bedømmelse: (4/6 stjerner)
Bogen foregår halvt i Danmark og halvt på en lille ø i Caribien. Forfatterne formår at lade mange personer være fortællerne, og det gør de helt godt.
Dog er der tidspunkter i bogen hvor man kan blive lidt forvirret over hvem vi er sammen med og hvor de befinder sig.
Vi følger en vaneforbryder som er kommet så langt ud at flugt fra de danske myndigheder er den eneste mulighed der er tilbage for ham. Han efterlader kone og barn hjemme. Konen har et misbrug og formår ikke rigtig at tage sig ordentlig af den lille dreng.
Jim, den flygtende danske forbryder prøver at drive et lille hotel på en lille ø i det caribiske hav. Det går ikke for godt. En dag kommer en stor dyr katamaran til øen med en meget rig ung dame om bord og Jim ser en chance for at gøre en stor forretning, som vil gøre ham gældsfri og give ham muligheden for at starte forfra sammen med konen og sønnen. Det er den chance han har ventet på siden han kom til øen.
Bogen har lange passager hvor handlingen går lidt i stampe og så længe man når at tænke – kom nu!!!
Det er den første bog jeg læser i serien og det fungere fint nok – jeg kunne sagtens ”finde” personerne alligevel og lærte dem at kende. Så den fungere fint som en selvstændig bog.
Det er ikke umiddelbart en pageturner, det var ikke svært at holde pauser med læsningen – derfor har jeg kun givet den 4 stjerner. Men jeg har dog lovet mig selv at jeg er nødt til at læse den næste idet der er uafklarede ting i slutningen som skal afsluttes i den næste bog.
Selvfølgelig skal jeg også læse de foregående på et tidspunkt